Det er nok at kende to sandheder for at forstå, hvor elendigt det stod til med kontrollen, når Skat betalte udbytteskat tilbage til udenlandske aktionærer i danske selskaber.
Den ene: Når en udenlandsk aktionær søgte om at få refunderet den danske skat på udbytte fra hans danske aktier, kontrollerede Skat ikke, om ansøgeren overhovedet ejede aktier i selskabet.
Den anden: Skat kunne ikke kontrollere, om ansøgeren havde betalt den udbytteskat, han søgte at få refunderet.
Det medførte blandt andet, at Skat – uden at opdage det – i flere tilfælde refunderede flere penge, end der samlet var tilbageholdt i skat af udbytter fra et selskab.
5 ansatte til opgaven
Blot 5 medarbejdere havde ansvaret for at kontrollere flere end 41.000 ansøgninger om refusion af udbytteskat for i alt over 6 milliarder kroner. Det var i 2014. Året efter gik det helt amok: I løbet af de første 6 måneder kom der næsten 35.000 ansøgninger, og der blev refunderet udbytteskat for over 8 milliarder kroner.
En stor del af pengene, viste det sig, blev udbetalt til svindlere, som havde opdaget, at Skat billedligt talt have ladet døre og vinduer stå åbne, og nøglerne til statskassen ligge fremme på køkkenbordet.
25. august i fjor gik den næsten nyslåede skatteminister Karsten Lauritzen (V) ud i offentligheden med en chokerende meddelelse:
Skat var blevet bedraget for 6,2 milliarder kroner, som svindlere havde fået udbetalt ved at ansøge om refusion af dansk udbytteskat, som de aldrig havde betalt.
Chefer var advaret
Sagen blev anmeldt til bagmandspolitiet, og samtidig begyndte forsøget på at placere ansvaret for det, der er Danmarkshistoriens største sag om svindel med skat. Det handlede om de klassiske spørgsmål: Hvem vidste hvad hvornår?
:
Opgør i Skat: Fem chefer sendt hjem - med fuld lønI løbet af få dage dukkede gamle rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision op i medierne. Rapporterne viste, at Skats skiftende direktører såvel som den tidligere og den nuværende departementschef i Skatteministeriet, henholdsvis Peter Loft og Jens Brøchner (fra 2012), flere gange var blevet forsøgt advaret om at kontrollen med refusion af udbytteskat var tæt på ikke-eksisterende, og at det udgjorde en risiko for svindel.
Det faktum at intern revision i rapporter med flere års mellemrum pegede på de samme mangler viser, at hverken Skat eller Skatteministeriet reagerede ved at skærpe kontrollen.
Endnu flere milliarder
Der skete først noget, da det var for sent, og svindlerne var løbet med milliarderne. Som der i øvrigt var forsvundet flere af end først frygtet: 16. november erkendte Skatteministeriet, at svindlerne havde franarret Danmark ikke 6,2, men hele 9,1 milliarder kroner.
:
Skatte-svindelsagen vokser med tre milliarderMindst – for Skat tør efter mere end et halvt års forløb stadig ikke sige, at der er fuldt overblik over skandalen. Der kan gå endnu fire-fem måneder med det, lød meldingen fra Skatteministeriet tirsdag.
Men inden da var første trin i ansvarsplaceringen på plads: Skatteministeriets Interne Revision havde på skatteministerens opfordring i løbet af fire uger produceret en 123 sider lang rapport, som gennemheglede Skats indsats på området.
Fire fatale fejl
Rapporten lagde blandet andet skylden på fire fænomener:
For få medarbejdere til opgaven.
Ansvaret for kontrollen var talrige gange flyttet rundt og delt op.
Skattesvindel: 'Grønne skærme' kan have kostet statskassen langt mere end 6,2 milliarderVærktøjerne var elendige – computerfejl betød, at medarbejdere i op til tre år konsekvent fik »grøn skærm« – internt udtryk for, at computeren frøs – når de forsøgte at taste mere end ét refusionsbeløb ind for bestemte selskaber.
Og fejlen over dem alle: Ingen i Skat havde det overordnede ansvar for kontrollen med udbytteskat.
Ingen af de fire problemer var nye – de havde alle optrådt i intern revisions rapporter i 2010 og 2013.
Intern revision havde i den nye rapport kun kendskab til svindel for 6,2 milliarder kroner. Desuden måtte Skat to dage før intern revision skulle aflevere sin rapport beklage, at der kunne være »fejl og mangler« i de data, som Skat havde leveret til undersøgelsen.
Ordvalg er afgørende
Samtidig med intern revision i Skatteministeriet begyndte på sin hasteundersøgelse, gik Rigsrevisionen i gang med en grundig kulegravning af sagen.
Det skete, fordi statsrevisor Lennart Damsbo-Andersen (S) opfordrede til det. Rigsrevisionens beretning blev overdraget til Statsrevisorerne i onsdags, og i eftermiddag mødes de seks statsrevisorer for at formulere den kritik af Skat og Skatteministeriet, som Rigsrevisionens undersøgelse giver anledning til.
Ordvalget er vigtigt: Lander kritikken i den helt skarpe ende, hvad kilder over for Politiken udtrykker forventning om, kan det tvinge skatteminister Karsten Lauritzen til at lade en eller flere topchefer i ministeriet eller Skat gå på et tidspunkt, hvor Skat forsøger at rejse sig efter at være sønderbombet af kriser.
Bagmandspolitiet beslaglægger 1,7 milliarder i svindelsagImens gøres der forsøg på at rydde op efter skandalen med udbytteskat: Skat er i gang med at tilføre ekstra 50 medarbejdere til området, blandt andet til en særlig svindel task force. Og bagmandspolitiet har i forsøget på at fange svindlerne foreløbig formået at få 1,7 milliarder af det formodede udbytte beslaglagt i udenlandske banker.
fortsæt med at læse
