Det virkede som et sympatisk træk, da Skats øverste direktør, Jesper Rønnow Simonsen, i sidste måned besluttede sig for at droppe den økonomiske bonus, han ellers havde krav på ifølge kontrakten.
»Det er ingen hemmelighed, at 2015 mildt sagt ikke var et godt år for Skat. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at jeg som direktør takker nej til nogen form for resultatløn for sidste år«, forklarer Rønnov, der vinkede farvel til rundt regnet 100.000 kroner i en resultatkontrakt, der blandt andet belønner ’chefens’ evne til at genoprette omverdenens tillid til Skat. Måske afstod skattedirektøren også sin bonus i respekt for de fem skattechefer, han og Skatteministeriets departement besluttede at sende hjem i vanære i efteråret 2015 i en af de mest brutale og bizarre tjenestemandssager i nyere tid.
Med hjemsendelserne blev fem underordnede chefer gjort hovedansvarlige for det totale sammenbrud i Skats digitale inddrivelsessystem, EFI, og – ikke mindst – for afsløringen af systematisk svindel med dansk udbytteskat. Men hjemsendelserne er aldrig fulgt op af konkrete anklager. Flere af de hjemsendte chefer sidder så langt nede i hierarkiet, at de, ifølge flere eksperter, næppe kan gøres ansvarlige. Dertil kommer, at de revisionsrapporter, der har gennemgået sagerne, kun delvist og i meget forskellig grad placerer et ansvar på skuldrene af de chefer, der nu går hjemme på ottende måned og venter på en afklaring.
Til gengæld er der ingen tvivl om at pilene peger på Jesper Rønnow Simonsen og på Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner i den rapport, Rigsrevisionen har udarbejdet. Det er de to topchefer, der bærer det tunge ansvar for flere af de svigt, Rigsrevisionen udpeger i sin beretning. En beretning, som både Rigsrevisionen og de politisk valgte statsrevisorer selv har betegnet som en af de alvorligste nogensinde.
