Politikerne skal »slå koldt vand blodet«, når det handler om hente skjulte formuer hjem fra skattely.
Sådan lyder beskeden fra Niels Johannesen, der blandt andet forsker i international skat på Københavns Universitet.
Udmeldingen kommer i forbindelse med dagens høring, hvor folketingets skatteudvalg havde mulighed for at udspørge både bankchefer og eksperter på området. Et spørgsmål gik igen på høringen: »Hvad skal vi gøre?«.
Til det svarer svarer Niels Johannesen klart, at der ikke er noget at gøre for danske politikere. En pointe, som han uddybede efter høringen.
»For mig at se kan de ikke gøre noget. Hvis vi taler om de her private formuer, som er gemt i skattely, så er de rigtige ting allerede vedtaget på internationalt plan. De er ikke helt kommet på plads endnu, men det gør de snart. Det er svært at pege på ting i den lovgivning, som kan gøres bedre, og det er klart ikke noget, som danske politikere kan gøre bedre af sig selv«.
På internationalt plan er der indgået aftaler om at udveksle informationer om formuer på tværs af landegrænser. Aftalerne betyder, at Skat fra 2017 vil modtage en årlig opgørelse over danskeres formuer i udlandet – også selvom pengene er placeret i skattely. Aftalen omfatter nemlig flere af de lande, der hidtil har været anset som et helle, hvis man vil undgå opmærksomhed fra de europæiske skattemyndigheder.
Gryende optimisme
Opløftet afsluttede forskeren sit oplæg for politikerne med at konkludere: »Der er grund til optimisme. Pengene skal nok komme hjem, de er bare ikke kommet hjem endnu«.
Den gryende optimisme bakkes op af Michael Tell, forsker i international skatteret på Handelshøjskolen i København.
»Der er ingen tvivl om, at det er et tiltag i den rigtige retning. Der bliver udvekslet informationer, og nu kommer det til at ske helt automatisk«.
Kernen i den nye aftale er netop den automatiske udveksling af informationer om formuer. Tidligere skulle de enkelte landes myndigheder aktivt tage kontakt for at få oplysningerne udleveret. Og der kunne kun videregives informationer, hvis kontakten skete på baggrund af en begrundet mistanke om snyd.
En ordning, der ifølge Johannesen havde væsentlige begrænsninger for skattemyndighederne: »Det er svært at vide, hvad man leder efter, hvis det er skjult«.
Dybt afhængig af banksamarbejde
Onsdagens høring var indkaldt på baggrund af lækagen af Panama-dokumenterne. I kølvandet på afdækningen af dokumenterne har forskellige sider af det politiske spektrum stået i kø for at skride til handling mod skattely. Der har været udmeldinger om alt fra fængsel til bankernes skatterådgivere til en ordning, hvor der tilbydes frit lejde til skattesnydere. Forslag, der har haft svingene støtte dag for dag.
Bredt appelleres der til bankernes moralske ansvar. Og ifølge Niels Johannesen kan der være gode grunde til at rette blikket mod bankerne, der spiller en central rolle i den fremtidige udveksling af informationer.
»Man kan selvfølgelig godt være lidt bekymret. Det er de samme banker, som i rigtig mange år har hjulpet folk med at snyde i skat, og nu beder vi dem om at hjælpe os med at undgå, at der snydes i skat. Vi er jo dybt afhængige af bankernes samarbejde, for at det her system bliver effektivt. På den anden side har de her banker fulgt lovgivningen i de her skattelylande, så hvorfor skulle de ikke følge de nye regler«, siger han.
Michael Tell er på det stærkeste overbevist om, at bankerne kommer til at leve op til ansvaret i informationsudvekslingen. Han henviser dog til, at der er en risiko for, at der opstår nye skattely, som det tidligere er sket i forbindelse tidligere internationale initiativer mod skattesnyd.
»Dem, der vil snyde, vil nok søge derhen, hvor det er muligt at snyde. Hvis det er dem, vi vil ramme, så må vi blive ved med at skubbe på dem, så de til sidst ikke har et sted at søge ly«, siger han.
Også internationalt var i dag der fokus på skattely, hvor embedsmænd i OECD afholdt et hastemøde for at drøfte Panama-lækagen. Mødet dog førte ikke til konkret handling.
fortsæt med at læse
