Skatteminister Karsten Lauritzen (V) får nu det, han har bedt om. En konkret henvendelse fra de tidligere skattechefer, der blev sendt hjem på ubestemt tid efter afsløringen af storstilet svindel med udbytteskatter.
Med fuld opbakning fra deres fagforeninger sender alle tre hjemsendte skattechefer i denne uge et fælles brev til skatteministeren med krav om fuld offentlighed til de tjenstlige forhør, der til efteråret skal søge at placere det endelige ansvar for myndighedernes enorme svigt i den såkaldte udbytteskatte-skandale.
Tidslinje:
Tidslinje: Hvem har ansvaret for svigt i Skat?Som Politiken kunne fortælle i sidste uge, var det oprindeligt to af de tre hjemsendte chefer, der stod bag kravet, men siden da har den sidste tilsluttet sig den usædvanlige embedsmands-offensiv, der nu lever op til alle de formelle forskrifter. Det glæder de hjemsendtes advokater.
Skal man se det her gennem de kyniske briller, er det her en sag, hvor det politiske led ønsker at lægge ansvaret for en skandale hos nogle embedsmænd
»Jeg har en klient, som er blevet udpeget som syndebuk - både af Jesper Rønnow og af skatteministeren. Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at offentligheden får indsigt i hele hændelsesforløbet i den her sag«, siger Jacob Aaes, der repræsenterer Skats hjemsendte inddrivelsesdirektør Jens Sørensen.
Solide Argumenter
Ifølge flere eksperter er det nu så svært at finde solide argumenter for en række lukkedes forhør, at ministeren, efter alt at dømme, vil være tvunget til at åbne hele processen op og give grønt lys for offentlige afhøringer af en lang række medarbejdere og chefer både i Skat og i Skatteministeriets departement, foruden interne og eksterne revisorer og måske endda politikere.
»Når vi har åbne retsmøder ved domstolene i hele den vestlige verden, er det jo ikke af hensyn til pressen eller andre nysgerrige sjæle. Det handler faktisk om retssikkerheden for de borgere, der er involveret i sagen. For med åbenheden kan samfundet og statsmagten ikke bare sidde og manipulere processen, de må forklare deres handlinger og anklager«, siger Sten Bønsing, lektor på Aalborg Universitet med speciale i blandt andet forvaltningsret, offentlig ret og tavshedspligt.
Skat udbetalte milliarder trods advarselHan har svært ved at se, at ministeren kan afvise de hjemsendte chefers ønske om åbenhed. »Det handler jo ikke kun om retssikkerhed for de berørte tjenestemænd, men også om basale menneskerettigheder og principperne om retten til en fair retssag. Og man kan jo med rette spørge, hvad det er, ministeren og systemet vil skjule, hvis de fastholder den lukkede proces«, siger han.
Skarp kritik
I alt fire skattechefer blev sidste år sendt hjem, efter at det blev afsløret, at udenlandske selskaber og erhvervsfolk uhindret havde lænset statskassen for mindst 9,1 milliarder kroner via rendyrket svindel med udbetalingen af dansk udbytteskat. Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang udtrykt skarp kritik både af departementet i Skatteministeriet og den øverste ledelse i Skat. Alligevel har skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastholdt, at de hjemsendte medarbejdere har det konkrete ansvar.
Det får de hjemsendte til at frygte, at de er dømt på forhånd i en lukket retssag styret af Skat og Skatteministeriet. Eller som Jens Sørensen udtrykte det i sidste uge i Politiken:
»Jeg er den eneste fra det øverste ledelseslag i Skat, der bliver stillet til ansvar, de to andre er længere nede i hierarkiet. Det har jeg det ikke godt med, slet ikke når man lægger op til, at mit ansvar skal vurderes i en meget lukket proces, hvor det er Skat, der beslutter, hvad der skal undersøges, og hvilke vidner der skal føres«.
Lange liste med vidner
Hverken de hjemsendte chefer eller deres advokater vil afsløre, hvilke vidner, de i givet fald vil føre i en åben skattehøring- eller kommission. Men de lægger ikke skjul på at vidnelisten bliver lang.
Ifølge kilder tæt på sagen står det fast, at Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen og departementschef Jens Brøchner bliver kaldt i vidneskranken, hvis det bliver muligt. Det samme gælder de skiftende chefer i Skats interne revision, der var de første til at påpege problemerne med udbetalingen af udbytteskat. Alle øvrige direktører og underdirektører, der har siddet i Skats øverste ledelseslag i perioden fra 2010 til afsløringen i august 2015, ventes også at blive kaldt til afhøring. Og så er det ikke udelukket, at listen også vil tælle et par tidligere skatteministre.
»Skal man se det her gennem de kyniske briller, er det her en sag, hvor det politiske led ønsker at lægge ansvaret for en skandale hos nogle embedsmænd, for så kan politikeren sige, det var ikke os, der begik fejl her, det var da embedsmændene. Og her kæmper de hjemsendte skattechefer og deres advokater jo en kamp for at få pilen til at pege den anden vej«, siger Peter Breum, specialist i ansættelses- og arbejdsret i advokatfirmaet Elmer & Partnere.
Også han har svært ved at se andre muligheder end åbne høringer, når det er kravet fra de hjemsendte chefer.
Sendt hjem: »Denne her skandale skal tørres af på nogle få skuldre, først og fremmest mine«Ifølge tjenestemandsloven skal afhøringer af statslige tjenestemænd ellers foregå bag lukkede døre, men reglerne er først og fremmest skabt for at beskytte statens ansatte, så de ikke bliver sat i en offentlig gabestok. Men hvis tjenestemændene og deres fagforeninger ikke ønsker denne beskyttelse, kan skatteministeren ifølge reglerne åbne processen og gøre høringerne offentlige.
»Der er aldrig noget, der kan overtrumfe hensynet til borgerens retssikkerhed, så skal man helt hen i noget med statens sikkerhed, spioner og fremmede magter, og det er der jo ikke tale om her. Det her er en sag, der har en helt åbenbar offentlig interesse, det handler jo ikke om nogle skænderier i forvaltningen, det handler om et svigt, der har kostet os alle en masse penge, det har nationaløkonomisk betydning, og det peger i retning af, at offentligheden naturligvis skal have en mulighed for at kunne se på, hvad pokker der egentlig er gået galt inde bag de lukkede døre«, siger Peter Breum.
Delvist lukkede døre
Selv om der bliver tale om åbne forhør, kan både vidner og myndighederne bede om lukkede døre, hvis der er er særlige forhold, der taler for det, eksempelvis fortrolige oplysninger om konkrete skatteydere, understreger han:
»Selvfølgelig kan det lade sig gøre at gennemføre åbne forhør, det handler bare om at have viljen til det«, siger Peter Breum, der også har svært ved at finde gode begrundelser for at holde fast i lukkede tjenestelige forhør.
Ekspert: Offentlig skueproces med åbne afhøringer risikerer at lamme SkatMens eksperterne er enige om at det bliver meget svært for skatteministeren at få sagen afgjort bag lukkedes døre, sådan som det var planen, er de også enige om, at en offentlig høring eller kommission, vil efterlade Skat i en tilstand af kaos og handlingslammelse, fordi alle frygter, at de kan bliver inddraget eller omfattet af sagen.
Skatteministeren understreger, at han først vil kommentere sagen, når han har set en konkret henvendelse fra de hjemsendte skattechefer.
fortsæt med at læse


























