Nordeas egne kunder modsiger nu bankens oplysninger om, at den fra 2009 og 2010 ændrede kurs og forlangte, at kunder med offshoreselskaber i Panama og andre steder opgav alt til Skat.
Så sent som 9. juli 2014 bad en medarbejder hos Nordea i Luxembourg om, at advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama skulle forny en svensk Nordeakundes fuldmagt til et Panamaselskab. Det fremgår af dokumenter, lækket fra advokatfirmaet i Panama, som Politiken og 108 andre medier verden over har adgang til.
Meldte sig selv
Den svenske Nordeakunde brugte Panamaselskabet til at undgå skat. Han gik i forrige uge til skattemyndighederne i Sverige for at gøre rent bord, oplyser han til det svenske tv-selskab SVT's dokumentarprogram Uppdrag Granskning.
Hvad er #PanamaPapers?
»Det er ikke noget, man er stolt af, men sådan er det jo,« siger den svenske kunde, hvis identitet Politiken er bekendt med, men har valgt ikke at offentliggøre.
Nordea står bag skattelyselskaber»Jeg tror, at alle som har et postboksselskab (et andet udtryk for skattely- eller offshoreselskab, red.) har det for undgå skat,« siger han til det svenske dokumentarprogram.
Stilen blev lagt om
På en pressekonference om Panama-sagen i Stockholm i begyndelsen af april, sagde Nordeas topchef, Casper von Koskull, at Nordea i 2009 »begyndte at forlange af alle nye kunder, at vi rapporterer og kan rapportere alle oplysninger til skattemyndigederne. Så vores politikker og procedurer er ændrede.«
Panama-finte: Død kvinde sad i bestyrelsen for 30 selskaberMagnus Nelin, Nordeas pressechef, siger, at ændringerne begyndte i 2009, men først slog igennem efterhånden.
Det er ikke noget, man er stolt af, men sådan er det jo.
»Vi startede den her proces i 2009, og så er den successivt blevet implementeret i de efterfølgende år,« siger han til Uppdrag Granskning.
Undersøger sig selv
Nordea reagerede onsdag på kundens udsagn med en skriftlig kommentar:
»Vi tolererer ikke vores bank bruges til skatteunddragelse. Set-up, der kan opfattes som skatteunddragelse, er ikke noget, vi opfordrer vores kunder til eller hjælper dem med«.
Udtalelsen forholder sig ikke til, hvorfor Nordea i Luxembourg over fire år efter ændringerne aktivt hjalp en kunde med at vedligeholde et selskab, som kunden siger, at han brugte til skatteunddragelse.
»Nordea må ikke som bank kommentere enkeltsager eller kunder. Men selvfølgelig tager vi alle nye relevante oplysninger, som kommer til vores opmærksomhed med i vores igangværende, interne undersøgelse«.
Men Nordea føler sig delvist misforstået, fremgår det:
»Nordea har aldrig påstået, at vi efter 2009 ville være stoppet med at hjælpe vores kunder med visse administrative spørgsmål i forbindelse med offshore konstruktioner og heller ikke, at kunderne ikke ville få lov til at have offshore konstruktioner«.
Efter afsløringerne i Panama papers har banken dog besluttet »at ophøre med yderligere kontakt med« advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. og iværksat en intern undersøgelse, som ventes afsluttet i løbet af sommeren.
Forretninger i skattely kan ikke forklaresAdvokaten: Gå til skat
Et andet Panamaselskab blev ifølge de lækkede dokumenter solgt til Nordea i Luxembourg i 2006, hvorefter banken formidlede selskabet videre til et svensk ægtepar.
»Det var vel ligesom lidt planlagt, at man skulle slippe for at betale skat«, siger manden til det svenske dokumentarprogram.
Dokumentfalsk: Nordea bestilte dokumenter med falske datoerHan har senere indberettet pengene til skattevæsenet.
Var det Nordea som opfordrede dig til det, bliver han spurgt.
»Næh, det var min advokat«.
Revisorens råd
En tredje Nordea-kundes Panamaselskab blev oprettet i 2006, men opløst i 2014, ifølge et brev fra kunden til Mossack Fonseca på grund af »ændrede perspektiver og personlige forhold«.
På Uppdrag Gransknings spørgsmål, om selskabet blev brugt til at opbevare indtægter, som der ikke var betalt skat af, svarer han:
»Ja, jo, det kan man måske sige, på sin vis«.
Nordea kulegraver alle offshore-forretningerEn fjerde Nordeakunde, som fik fuldmagten til sit selskab fornyet så sent som oktober 2014, var meget kortfattet, da han blev kontaktet om forholdet:
»Min revisor siger, at jeg skal afbryde samtalen, jeg skal ikke tale med jer«.
Hvorfor?
»Det siger han bare«.
Nordea endnu mere aktiv
Politiken har tidligere afsløret, at Nordea blandt alle verdens banker har været blandt de mest aktive, når det gælder etablering af selskaber hos advokatfirmaet Mossack Fonseca for bankens kunder.
Over 200.000 navne i Panama-papirer bliver offentliggjortEn fornyet gennemgang af de 11,5 millioner lækkede dokumenter, som Politiken har foretaget i samarbejde med blandt andre DR, SVT, Aftenposten i Norge og det finske tv-selskab YLE, øger det samlede antal 'Nordeaselskaber' til 405.
Trods den af Nordea omtalte kursændring i 2009, havde kunder i Nordeas bank i Luxembourg i 2015 fortsat flere end 100 aktive selskaber, som blev administreret af Mossack Fonseca, viser gennemgangen.
fortsæt med at læse


























