»Uacceptabelt, bestemt ikke i orden. Sådan gør vi ikke i Nordea«.
På ét punkt lægger Nordens største bank sig gennem talsmanden Jonas Torp fladt ned, når det gælder de lækkede interne papirer fra et advokatfirma i Panama: Afsløringen af, at banken i mindst to tilfælde har bedt Panamafirmaet om at forfalske dokumenter, så de ser ud, som om de er udarbejdet tidligere, end de faktisk er.
LÆS OGSÅ: Nordea står bag skattelyselskaber
Det var to forskellige medarbejdere hos Nordea Luxembourg, som i to adskilte tilfælde bad om forfalskede dokumenter. Sagen afsløres af mailkorrespondancer, som tyder på, at tilbagedatering af dokumenter ikke var usædvanligt. Advokatfirmaet Mossack Fonseca havde ligefrem et fast ’tilbagedateringsgebyr’, i 2011 på 200 dollars, for ulejligheden.
I det ene tilfælde valgte Nordea at gennemføre tilbagedateringen, i det andet afstod bankens kunde fra manøvren, da gebyret blev nævnt.
Men hvorfor overhovedet sætte falske datoer på dokumenter?
Ikke nødvendigvis strafbart
De selskaber i Panama og De Britiske Jomfruøer, som Nordea Luxembourg har købt til sine velhavende kunder, er af advokatfirmaet i Panama udstyret med en bestyrelse, bestående primært af advokatfirmaets egne ansatte sekretærer og andet personale.
Men det er ikke meningen, at de skal bestemme noget. Det skal Nordeas kunder, de virkelige, men skjulte, ejere af selskaberne. Derfor udsteder bestyrelsen en fuldmagt til den rigtige ejer, som så kan disponere over selskabets midler.
SE OGSÅ: Skattely: Kvinde i bestyrelsen for 30 selskaber efter sin død
Fuldmagten skal fornys hvert tredje år, og det glemmer man somme tider. I det ene tilfælde havde fuldmagten i selskabet været udløbet i to år, da Nordea bad om – og fik – et forfalsket bestyrelsesreferat, så det så ud, som om fuldmagten havde været på plads hele tiden.
»At man gør den slags, siger noget om karakteren af selskaberne, nemlig at der ikke er realiteter i dem, de er bare en facade«, siger Lars Bo Langsted, professor i erhvervsstrafferet ved Aalborg Universitet. Men Lars Bo Langsted understreger, at den slags dokumentfalsk ikke behøver være strafbart:
»Hvis parterne er enige om, at den person, som får fuldmagten med tilbagevirkende kraft, er den rette fuldmagtshaver, og ingen gør indsigelse imod, hvad der er foregået i mellemtiden, så er der efter dansk lov ikke nødvendigvis noget strafbart i det«.
fortsæt med at læse
