Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), er klar til at lægge sag an mod Skat, som han mener har snydt kommunen for et større millionbeløb i skat fra dødsboer efter indbyggere i Gentofte.
En kommune skal normalt efter loven have en tredjedel af skatten fra et dødsbo. Men Gentofte Kommune gik sidste år glip af 1,5 milliarder kroner i skat fra boet efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, da Skat meddelte, at kommunen kun skulle have del i skatten, hvis Skats behandling af boet var blevet afsluttet inden 1. maj i andet år efter dødsåret.


























