Spædbørn risikerer at dø, og kvinder kan ufrivilligt få en abort, hvis ikke arbejdet med jordemoderkonsultationerne bliver genoptaget. Så kontant lyder udmeldingen fra Jordemoderforeningen efter knap to ugers konflikt. De vil derfor have genforhandlet nødberedskabet. »Kvinder har i to uger måttet undvære risikoopsporende og forebyggende undersøgelser hos jordemoderen, og nu har vi nået vores smertegrænse. Vi kan ikke have, at der går kvinder rundt, som trænger vældig meget til at blive set på, uden at vi opdager det«, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.
Forbavsende få kvinder møder op Som det fungerer nu, er de almindelige konsultationer aflyst. I stedet har man afsat nogle jordemødre i et nødberedskab til at tage imod de kvinder, som henvender sig under strejken. Men meldingerne fra landets 29 fødeafdelinger er, at forbavsende få kvinder møder op. Og det er meget bekymrende, mener landets jordemødre. For gravide er ikke altid selv opmærksomme på, at der kan være opstået et problem. Under normale omstændigheder møder kvinder op til cirka fem konsultationer i løbet af deres graviditet for at få undersøgt, om der er opstået komplikationer. Kun hver tiende der kan strejke Jordemødrene er bange for, at de overser et sultent foster, som ikke får nok mad fra moderkagen, eller et barn, hvis mor har en svær svangerskabsforgiftning. For følgerne kan i begge tilfælde betyde fosterdød, hvis man er for sent ude med behandling, advarer Lillian Bondo. I øjeblikket er alle jordemødre udtaget til konflikten, men reelt er det kun hvert tiende, som kan strejke – alle andre medarbejdere indgår i nødberedskabet. Derfor bliver konsekvensen af jordemødrenes nye udmelding, at fødeafdelingerne helt skal undtages for at strejke, siger Lillian Bondo: »Det er næsten utopi at tro, at vi kan udvide nødberedskabet så drastisk, som der skal til. Lige nu hænger beredskabet kun sammen, fordi vi har aflyst alle planlagte konsultationer«. Konsekvenserne kendt på forhånd Men det er ikke det samme som at genoptage arbejdet og afbryde konflikten, lyder det fra formanden. »Vi ønsker at udfylde nogle opgaver, som er så vigtige, at vi de facto ikke kan strejke. For så skal vi til at inddrage vikarer, og vi vil altså ikke betale for, at arbejdsgiverne driver en afdeling fuldstændig som ellers. Vi er stadig i konflikt, men vi har bare ikke konfliktvåbnet«, siger hun. Den udmelding overrasker Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Det undrer ham, at jordemødrene ikke kunne forudse problemerne, da parterne forhandlede rammerne for nødberedskabet på plads. »Jeg vil gerne se deres faglige argumenter og se på, hvad der har forandret sig, siden man første gang nåede til enighed. Hele problemstillingen var jo kendt for fjorten dage siden«, siger han. Havde håbet på at gøre større indtryk på regeringen Konsekvenserne havde jordemødrene sådan set forstået fra starten, forklarer Lillian Bondo. Men de havde håbet, at en konflikt med bred opbakning ville have gjort større indtryk på regeringen. »Vi må erkende, at det ikke længere hænger sammen«, siger hun. Men Jordemoderforeningens kritik af nødberedskabet møder ikke umiddelbart nogen forståelse hos Bent Hansen. »Hvis jordemødrene er på vej ud af konflikten, så må de jo melde ud, at det er det, de vil, i stedet for at dreje det over på, at det er nødberedskabet, der er noget galt med. Man kan jo ikke være med i en strejke, hvis man ikke har nogen, der strejker«, fastslår han.