Politiken mandag: De danske love og regler om våbeneksport er forældede. En arbejdsgruppe under Justitsministeriet skal nu kigge på området. Kritikere mener, at gruppens opgave er for snæver. Den skal blandt andet ikke se på den politiske kontrol med våbeneksporten. De danske love og regler om eksport af våben er bygget til salg af bajonetter, kanoner og seksløbere - ikke til natsigteudstyr, software til kryptering og målsøgende radarer til kampvogne. Derfor nedsætter justitsminister Frank Jensen (S) nu en arbejdsgruppe, med embedsmænd fra fem ministerier, der skal gennemgå reglerne om eksportkontrol. Og der er et stort behov for at kigge loven efter i de knirkende paragraffer, for lovgivningen i dag bygger på en lov fra 1930erne: »De danske regler om udførsel af våben stammer fra en tid, hvor våben så at sige var krudt og kugler«, siger Frank Jensen. Arbejdsgruppen skal blandt andet kigge på, hvilke våben og produkter der bør høre under lovgivningen. For eksempel om visse computerprogrammer i højere grad bør høre ind under den nye våbenlov. Tidligere blev computerprogrammer udviklet specielt til militær brug, for eksempel til kryptering, men det meste software er i dag almindelige hyldevarer, der bruges både i militæret og på civile arbejdspladser. Brød embargo Gruppen skal også overveje, om våbentransporter bør kontrolleres. Sidste år brød et dansk rederi en våbenembargo ved at sejle 20 russiske kampvogne fra Polen til Sudan. I flere lande skal man per automatik have en licens for lovligt at kunne foretage den slags transporter. I andre lande vurderer man det fra sag til sag. Men i Danmark er der ingen lovgivning på området. Danmark er internationalt set ikke nogen stor producent af våben og militært materiel. Seniorforsker Michael Crowley fra det svenske forskningsinstitut BASIC mener alligevel, at det er vigtigt, at selv et lille land som Danmark har en effektiv kontrol med våbeneksporten. »Radarer, computersystemer og lignende højteknologi er militært udstyr, der, hvis det falder i de forkerte hænder, kan være med til at krænke menneskerettigheder. Det er kuglen, der dræber, men det er den slags udstyr, der gør det muligt«, siger Michael Crowley. Produktionslicens I Danmark skal virksomheder have licens for at kunne lave våben og andre militære produkter. Arbejdsgruppen skal også se på, om det system er tilstrækkeligt. »Det er et vigtigt område. For en regering kan godt tillade, at en virksomhed producerer militære produkter under licens i et andet land. Men hvis det samme produkt skulle eksporteres fra hjemlandet, ville virksomheden ikke have fået tilladelse til det«, forklarer Michael Crowley fra BASIC. Men der er ikke lagt op til, at arbejdsgruppen skal kigge på den parlamentariske kontrol. I dag har Folketingets politikere ret beset ingen indflydelse på, hvor det militære isenkram ender. Udenrigsministeriet udgav for første gang i år en rapport over den danske våbeneksport. Flere eksperter sagde dengang til Politiken, at rapporten var tæt på ubrugelig og indeholdt for få oplysninger. Folketingets politikere kan stort set kun få noget at vide om danske virksomheders salg af våben gennem denne rapport. Det betyder, at politikerne først kan læse det i den årlige rapport, når udstyret er ude over landets grænser. Derved har de ikke mulighed for at stoppe en eksport, der kan være kontroversiel - for eksempel til Taiwan og Tyrkiet eller lande i Afrika og Sydamerika. »Politikerne bør klart have mere information, så de bedre kan overvåge eksporten af forsvarsmateriel. Når selv store våbeneksportører som Sverige kan have sådan et system, kan jeg ikke se, at det kan være et problem at få det indført i Danmark,« siger Christian Friis Bach, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke. I flere andre vestlige lande, for eksempel Sverige og USA, skal politikerne høres, før der kan gives grønt lys til en våbeneksport. I Finland mødes regeringens ministre endda hver uge for detaljeret at gennemgå ugens våbensalg. Michael Crowley mener, at den politiske kontrol er vigtig, for at et kontrolsystem kan være effektivt: »Det er vigtigt, at politikerne har mulighed for nøje at kunne gennemgå landets våbeneksport, og at de har adgang til så megen information som muligt. Ellers kan de jo heller ikke være vagthunde over for regeringen og sørge for, at der ikke eksporteres til lande, der måske bryder menneskerettighederne«, siger Michael Crowley. Søren Søndergaard fra Enhedslisten lægger også vægt på den parlamentariske kontrol med våbeneksport: »Det er da ærgerligt, at gruppen ikke skal se på den demokratiske kontrol med våbeneksporten. Det vil vi klart opfordre til og rejse det i Folketinget«, understreger Søren Søndergaard.