Politken lørdag: Loven, der skulle garantere, at fagforeningsmedlemmerne selv bestemmer, om de vil støtte et parti eller ej, er intet værd, siger juraprofessor. »Loven har på det punkt ingen betydning ud over det rent symbolske«, siger professor, dr. jur. Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet og tilføjer: »Den enkelte kan godt gå rundt og være glad for, at nu støtter han eller hun ikke et parti. Men det påvirker ikke mulighederne for, om fagforeningen alligevel støtter et parti. Loven giver ingen indflydelse på, om fagforeningen bruger penge på det og hvor meget og garanterer ikke, at støtten til partierne ikke bliver den samme som den altid har været«. Penge i samme kasse Knap 90.000 fagforeningsmedlemmer har bedt sig fri for at støtte et politisk parti over fagforeningskontingentet ved at sende en erklæring ind til deres fagforening. Men reelt har det ingen virkning, siger Jens Peter Christensen: »Pengene kastes ned i den samme kasse. På nogle sedler står: Vi må ikke bruges til partistøtte. Men det gør ikke noget, for man kan bare tage af de andre sedler. Uden sammenligning i øvrigt svarer det jo til, at man støtter en diktaturstat med penge. Godt nok kan man sige, at pengene kun må bruges til børn og medicin og ikke til våben. Så siger diktatoren: Okay. Hvorefter han bruger de penge, han ellers ville have brugt på børn og medicin, på våben. Han kritiserer loven for at give et falsk indtryk. »Man kan ikke påstå, at politikerne, da de skrev loven, har sagt, at den beskyttelse ville være der. Men man kan godt påstå, at nogen har troet det. Loven ser ud af mere, end den er«, siger han. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) synes, loven fungerer fint. Men det gør den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Erik Kirkegaard til gengæld ikke. »Det strider mod alt, hvad der er ret og rimeligt. Vi er ved at gennemgå lovgivningen med en tættekam, og når vi er færdige, vil vi komme med konkrete forslag for at ændre det«, siger Knud Erik Kirkegaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Johanne Poulsen