Efter tre års efterforskning er Bagmandspolitiet parat til at rejse tiltale mod deltagerne i det såkaldte elkartel, skriver dagbladet Børsen. Ifølge avisens oplysninger kan bagmændene se frem til bødekrav på op til tre mio. kr. Flere af dansk erhvervslivs tunge virksomheder - ABB Electric, Monberg & Thorsen, Semco, Kemp & Lauritzen og C.W. Obel - har indrømmet at have deltaget i det ulovlige kartel, der gennem årene har kostet andre virksomheder og forbrugere trecifrede milliardbeløb. De mindre fisk i de ca. 400 sager om ulovlige prisaftaler i elbranchen kan nøjes med bødekrav på 10.000 kr.
Millionbøder på vej i sag om elkartel
Lyt til artiklen