Sagen om statsstøtte til det nødlidende og tidligere statslige busselskab Combus rejses nu for EF-domstolen. Det er brancheforeningen Danske Busvognmænd, der på et møde i dag har besluttet, at rejse sagen ved domstolen. Efter foreningens opfattelse var det ulovlig statsstøtte, da regeringen i flere omgange tilførte busselskabet kapital. Det samlede tilskud løb op i knap 500 mio. kr. »Efter vores opfattelse er der tale om ulovlig statstøtte, og det er penge, som bør tilbagebetales«, siger administrerende direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard, til Ritzau. Efter at den danske stat i 1999 pumpede 200 mio. kr. ind i Combus for at redde selskabet samt 100 mio. kr. som ansvarlig indskudskapital, klagede Danske Busvognmænd til EU-Kommissionen. Det skete i november 1999, men brancheorganisationen fik først svar den 8. maj i år. Det var efter, at EU-Kommissionen den 28. marts havde reddet kastanierne ud af ilden for den danske regering ved at blåstemple de store offentlige tilskud til selskabet ved at betegne dem som lovlige. Dermed blev den grønne lampe tændt for statens salg af Combus til den britiske transport-virksomhed Arriva for 100 kr. »EU-Kommissionen henviser i sit svar til afgørelsen i marts og skriver, at det var en betingelse for Arrivas overtagelse af Combus«, siger Steen Bundgaard. Danske Busvognmænd har imidlertid ladet EU-Kommissionens afgørelse underkaste en juridisk vurdering. »Vi anser kommissionens beslutning for at være en feberredning, og vi er ikke overbeviste af dens argumentation og bruger derfor vores ret til at indbringe sagen for EF-domstolen«, siger Steen Bundgaard. Siden staten etablerede Combus i 1995 under navnet DSB-Busser A/S, har Danske Busvognmænd kritiseret det, som de fandt var urimelige konkurrencevilkår. Gentagne gange har brancheorganisationen gjort politikerne opmærksomme på, at de priser, som Combus A/S bød, var urealistiske og i enkelte situationer endog lå under kostprisen for buskørsel. Men hver gang var svaret - ifølge brancheforeningen - at Combus havde markante stordriftsfordele, og at kritikken fra de private vognmænd udelukkende var et udtryk for brødnid. Der er årelang ventetid på at få sager afklaret ved EF-domstolen, men det skræmmer ikke de private vognmænd. »Vi er et tålmodigt folkefærd og er godt klar over, at det vil tage meget lang tid at få afklaret den her sag«, siger Steen Bundgaard.