EU har harmoniseret størrelsen på alt fra agurker til metaldippedutter, men der hersker fortsat noget nær anarki om tøjstørrelser i Europa. Nu er der imidlertid hjælp forude for tøjkøbende forbrugere. En række af Europas førende tøjkæder og producenter er gået sammen om et nyt fælleseuropæisk system for tøjstørrelser. Ikke kun sommerferiens isvafler gør det svært at købe tøj i den rigtige størrelse. En dansk pige, der herhjemme skruer sig ned i en størrelse 38, skal i Belgien og Frankrig op i en størrelse 40, i Italien skal hun bede om en størrelse 44 og i Portugal og Spanien skal hun helt op i en størrelse 44/46 for at undgå, at kjolen strammer. Den store forskel på størrelserne landene imellem forvirrer forbrugerne og er årsag til en del fejlkøb. Samtidig vanskeliggører det tøjbranchens indkøb af tøj fra andre lande og lagerstyringen, og derfor skal størrelserne nu ensrettes, skriver tekstilbranchens blad, Textil. Harmoniseringen af tøjstørrelserne behandles i en arbejdsgruppe med deltagelse af store europæiske aktører på tøj- og tekstilområdet som Adidas, Esprit, H&M, Reebok, Speedo, Marks & Spencer, Freemans, Karstadt, Otto Versand, Steilmann, Triumph International og Tom Tailor. Det ny europæiske størrelsessystem, der endnu afventer den endelige godkendelse, indebærer, at pigen herhjemme, der i dag bruger størrelse 38 fremover skal gå efter størrelse 88, mens en størrelse 44 bliver til størrelse 100. Systemet er udviklet på basis af brystmål, taljemål og hoftemål hos mere end 20.000 mennesker i Europa, og det omfatter størrelser til både kvinder, mænd og børn. Herre- og børnestørrelserne er dog endnu ikke offentliggjort. En hollandsk undersøgelse viser, at mere end hver tredje kvinde og næsten hver tredje mand er yderst negative over for det nuværende tøjstørrelsessystem. Ifølge tekstilbranchens blad har hver anden amerikanske kvinde og 62 pct. af de amerikanske mænd problemer med at finde beklædning, der passer i størrelsen, og godt halvdlen af det tøj, som amerikanerne køber via postordre, returneres, fordi størrelsen er forkert. Arbejdet med fælles tøjstandarder har stået på siden 1996, da diskussionen blev indledt i den europæiske komité for standardisering, CEN.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.