Politiken mandag: I kølvandet af SAS-Maersk-skandalen har flere partier stået på nakken af hinanden for at stramme konkurrenceloven og dermed give bøder til de enkelte kartelmagere, der har været hjernen bag ulovlige aftaler. »Men det er en helt forfejlet diskussion, for loven giver allerede mulighed for bødestraf. Det står i konkurrencelovens kapitel om straf, og loven er faktisk møntet på, at man rammer de enkelte direktører personligt i form af bøder«, siger professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Mogens Koktvedgaard, der har specialiseret sig i konkurrenceforhold. Det er Konkurrencestyrelsen, der efter endt efterforskning skal indstille til bagmandspolitiet, hvad strafkravet skal være i en eventuel retssag. Her har styrelsen i de foreløbigt 10 sagskomplekser valgt at anbefale, at kartellets bagmænd og/eller idemænd holdes fri for personlig straf. Og dermed også i sagen om det ulovlige prissamarbejde i elbranchen, hvor et stort retsopgør venter over 350 virksomheder. På trods af lovens målsætning er der ikke planer om at ændre på den praksis, fastslår Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen. »Det er ikke noget, vi som myndighed vil gå efter. Det kan give bagslag, da vi gerne vil samarbejde med virksomhedslederne om at efterforske sagerne. Desuden har vi i øjeblikket rigeligt at gøre med at straffe virksomhederne«, siger Finn Lauritzen. Loven skal bruges Svend Heiselberg (V) er en af de erhvervsordførere, der har været ude med forslag om at ændre konkurrenceloven. Han opfordrer nu kraftigt til, at karteldirektørerne idømmes bøder. »Hvis loven er klar nok, så er det bare et spørgsmål om at bruge den. Det er det, vi har den til. Så må retssystemet håndhæve reglerne«, siger Svend Heiselberg. Erhvervsminister Ole Stavad (S), der er ansvarlig for Konkurrencestyrelsen, ønsker ikke at kommentere, hvorfor styrelsen ikke går efter at få straffet de kartelansvarlige med personlige bøder, når loven er møntet på netop det. Skal karteldirektørerne idømmes bøder, er det en forudsætning, at den ulovlige aftale kun vedrører danske forhold. Ingen bøder SAS-Maersk-skandalen drejede sig om en ulovlig deling af blandt andet ruten mellem København og Stockholm, altså en grænseoverskridende aftale, der gør at sagen blev håndteret af EU-kommisionen fortæller Mogens Koktvedgaard. »EU-reglerne på området er ikke strafferegler som i Danmark, men derimod bodsregler. Derfor kan der ikke blive tale om personlige bøder til de ansvarlige i luftkartellet, men hvis det viser sig, at de danske benzinselskaber ulovligt har aftalt deres priser, så er det muligt der«, understreger Mogens Koktvedgaard.