»Når beskidte og uhygiejniske restauranter og bagere kan offentliggøres på lister med navns nævnelse, hvorfor kan vi så ikke offentliggøre navne på de virksomheder, der spiller hasard med lønmodtagernes helbred, og førlighed«. Ordene er SiD-formand Poul Erik Skov Christensens på forbundets kongres, der løber af stablen i disse dage. Formanden krævede i går med begge arme i et bestemt greb i talerstolen, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø skal frem i lyset, fordi virksomhederne i dag »gemmer sig under branchernes gennemsnitstal«. Og formanden har god grund til at være opmærksom på arbejdsmiljøet. SiD opgør, at godt og vel 100.000 af forbundets medlemmer arbejder i brancher, Arbejdsministeriet anser for særligt farlige. Ifølge formandens beretning har forbundet sidste år hentet 547 millioner kroner hjem til medlemmerne - langt de fleste fra arbejdsskadesager. Og som Politiken skrev i onsdags, har rigsrevisionen skarpt kritiseret Arbejdstilsynet for, at effekterne af tilsynets arbejde ikke kan ses. SiD-formanden er blevet utålmodig og foreslår derfor gabestoksmetoden. Det afviser Dansk Metal imidlertid. Forbundets medlemmer arbejder også i udsatte brancher, men alligevel skal der ikke gribes ind. »Vi foretrækker, at området er partsstyret, og så kommer vi ikke længere, end vi kan skubbe arbejdsgiverne. Det er en balancegang, for vi vil også bevare arbejdspladser«, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Jørgen Bernbom, der mener, at tiden arbejder for sagen. »Der er en voksende interesse fra befolkningens side, så med tiden vil virksomheder skulle bevise, at de er okay, siger forbundssekretæren. Dansk Metal ligger overraskende nok på linje med Dansk Arbejdersgiverforening (DA). Thomas Philbert, chef i DAs Miljøafdeling, mener ikke, der er grund til at gøre noget særligt for arbejdsmiljøet. »Danmark har et arbejdsmiljø, som er bedre end de fleste landes, og udviklingen på området går i den rigtige retning - mod et stadig større fald i arbejdsulykkerne«, siger Thomas Philbert, som i øvrigt mener, at tanken om en gabestok er utidssvarende, unødvendig og ubrugelig. »Det er umuligt at opbygge et seriøst og sagligt system. For hvilken virksomhed skal have skylden. Hvornår er for eksempel erhvervsrelateret sygdom opstået. Netop derfor er arbejdsmiljølovgivningen en lovgivning, der bygger på skøn«, siger Thomas Philbert. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen svarede på SiDs forslag i sin tale til kongressen. Han tror mere på gulerod end på pisk. »Danske virksomheder må arbejde mod en målsætning om at være mere udadvendte med oplysningerne om arbejdspladsen. Det er også den vej udviklingen går«, sagde Poul Nyrup Rasmussen og appellerede til virksomhedsledere om at tage ansvaret for arbejdsmiljøet alvorligt.