Verdens største økonomi, USA, kan se frem til yderligere rentenedsættelser for at holde gang i hjulene, forudser økonom. Imens kæmper Japan, den næststørste økonomi, med rekordstor arbejdsløshed og forventninger om negativ vækst. USA's centralbank, Federal Reserve, vil formentligt nedsætte den toneangivende rente - som allerede nu er på det laveste niveau i de seneste knap 40 år - på de to kommende møder i bankens øverste ledelse den 6. november og den 11. december med henblik på at imødegå den alvorligste økonomiske nedgang i mere end 10 år. »Det er nødvendigt, at centralbanken nedsætter renten til et punkt, hvor stort set ethvert fjols kan tjene penge på at låne penge, lyder den bramfrie kommentar fra økonomen Mark Vitner fra Wachovia Securities til avisen USA Today. USA's centralbank har allerede nedsat bankens toneangivende rente ni gange siden den 3. januar i år - fra 6,5 pct. til 2,5 pct. Det er det laveste amerikanske renteniveau siden 1962. Rekordhøj arbejdsløshed i Japan Japans økonomi tager også nogle dybe pust. Arbejdsløsheden i Japan steg sidste måned til rekordtallet 5,3 pct., hvilket betyder, at omkring 3,6 millioner personer står uden fast beskæftigelse i verdens næstvigtigste økonomi. »Vi befinder os i en meget alvorlig situation, og der er kun få tegn på en forbedring af beskæftigelsessituationen«, lød kommentaren fra en regeringsembedsmand. Ifølge embedsmanden er det primært fyringer i den forarbejdende sektor, som er baggrunden for stigningen i den japanske arbejdsløshed. Japan på vej i deflation På samme tid viser friske oplysninger, at japanernes privatforbrug i september faldt for sjette måned i træk, hvilket bragte panderynkerne frem hos økonomiminister Keizo Takenaka. »Hvis privatforbruget viser yderligere fald, kan det betyde, at økonomien kommer ind i en deflationær spiral«, sagde Takenaka. Deflation betyder, at prisen på ikke bare forbrugsvarer, men også på arbejdskraft, fast ejendom og værdipapirer begynder at falde, hvilket vil bære yderligere ved til den i forvejen kritiske situation for japansk økonomi, som har afgørende betydning for det øvrige Asien. De nye dystre tal kommer dagen efter, at Japans centralbank advarede om, at den japanske økonomi i det finansår, som slutter ved udgangen af marts næste år, vil opleve en negativ vækst på op til 1,2 pct. Hertil kommer, at Japan ifølge centralbanken også i 2003 kan komme til at leve med negative væksttal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.