Flyselskabet SAS vandt tirsdag en momsstrid med Skatteministeriet. Dommerne i Østre Landsret gav SAS medhold i, at flyselskabet har haft berettiget forventning om, at det skulle være muligt at fradrage moms på indenrigstransit-ruterne. Skal en passager først rejse fra Århus til København og derfra videre ud i den store verden, har det hele tiden været muligt for luftfartsselskaberne at fradrage moms på den del af ruten, der går til udlandet. På turen fra Århus til København har der til gengæld ikke været mulighed for at fradrage moms af udgifter til eksempelvis brændstof og lufthavnsudgifter. Det blev ændret i oktober 1994, så man så hele turen under et, hvis indenrigsrejsen hang direkte sammen med udlandsflyveturen. Men SAS krævede, at muligheden for momsfradrag skulle gælde helt fra et tidspunkt, der af forældelsesmæssige årsager blev sat til oktober 1983. Flyselskabet ville altså have rettens ord for, at Skatteministeriet skulle tilbagebetale momsbeløbet for disse ruter i perioden fra 1983 frem til oktober 1994. Men Østre Landsret fandt, at SAS kun kunne føre bevis for, at man fra Told- og Skattestyrelsen havde fået tilsagn om at kunne afløfte moms på indenrigstransit-ruterne fra den 24. oktober 1993 frem til 1. oktober 1994. Havde SAS fået medhold i, at momsen fra hele perioden fra 1983 skulle tilbagebetales, ville beløbet være mindst 30 millioner kroner. Hvor stort beløbet for perioden på knapt et år er, vides ikke. Til gengæld skal Skatteministeriet betale en halv million i sagsomkostninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Her er en film, der gør dig svimmel af lykke
-
Hudlægens rutine er simpel og billig at kopiere
-
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
-
Vores medstuderende kommer og går, som det passer dem. Hvorfor bliver der ikke slået hårdere ned på pjækkeriet?
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
40 år




























