Fem rejsearrangører går sammen på internettet og skaber en hjemmeside, der giver adgang til omkring 45 procent af det danske rejsemarked. De fem er Spies, Tjæreborg, Skibby Rejser, Ving og Gateeleven, som alle er ejet af den internationale rejsekoncern MyTravel. De glittede rejsekataloger fra de fem udbydere er nu samlet på et sted, www.mytravel.dk, hvor der er mulighed for at sammenligne priser og læse om rejsemål og hoteller. Derudover kan man oprette sin egen side med udvalgte rejsemål eller overvågning af tilbudsrejser til bestemte priser i udvalgte perioder. Internettet er en yderst vigtig brik for rejsebranchen. Sidste år blev fire procent af MyTravel-arrangørernes rejser solgt gennem internettet. I år forventer koncernen, at ca. syv procent af omsætningen vil blive ekspederet online svarende til et netsalg på over 100 mio. kr. Foruden dem, der køber rejsen via internettet, har næsten 50 procent af de rejsende været inde omkring rejsearrangørernes hjemmesider, inden de drager på ferie. Rejsebranchen sælger bedre på internettet end mange andre brancher. Det er der flere årsager til, vurderer Søren H. Justesen, der ejer webanalysebureauet Epinion. »Rejsearrangørerne har kendte navne, der giver forbrugeren tryghed, når de bestiller på nettet. Forbrugeren kender for eksempel Spies og er mere tryg ved det end ved et ukendt ehandelsfirma. Derudover er internettet ideelt til at præsentere mange oplysninger og priser i forhold til de traditionelle kataloger, og målgruppen er forholdsvis ung og veluddannet og er derfor typiske internetbrugere«, siger Søren H. Justensen. Internetsalg er langt billigere end traditionelt butiks- og telefonsalg. Håndteringen af et enkelt telefonopkald koster typisk en virksomhed mellem 50 og 100 kr., vurderer Søren H. Justensen fra Epinion.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen