Dobbelt så mange kvinder som mænd forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af dårligt helbred. Det viser nye tal fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), som har undersøgt køn, arbejdsmiljø og helbred hos lønmodtagere og selvstændige i perioden 1990-2000. De hidtil ikke offentliggjorte tal fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at dobbelt så mange kvinder som mænd forlod arbejdsmarkedet i fra 1995 til 2000. Sammen tendens gælder for hele tiåret fra 1990. De nye tal får Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), der organiserer mange af de nedslidte kvinder, til at ønske sig et øget fokus på arbejdsmiljøet »Vi har forsøgt at sætte fokus på det her og få det ændret. Og det er rart, at vi nu har dokumentation fra Arbejdsmiljøinstituttet. Det drejer sig om at få forsket mere i det og at få organiseret arbejdet på en anden måde på arbejdspladsen«, siger forbundssekretær i KAD, Ulla Sørensen til Ritzau. Job for kvinder, job for mænd Forskellen skyldes blandt andet det meget kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark, forklarer seniorforsker Margit Velsing Groth fra AMI. Således hentede hver tredje kvinde i 2000 sin løn i social - og sundhedssektoren, mens ni ud af 10 af de ansatte i byggebranchen er mænd. »Generelt har vi i dag et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor mændene i højere grad end kvinderne har det traditionelle dårlige arbejdsmiljø med røg, støj og møg, mens kvinderne oftere har det dårlige psykosociale arbejdsmiljø«, siger hun til Ritzau. Udstødningen er særlig udbredt hos rengøringsassistenter og social- og sundhedsassistenter. Ifølge Margit Velsing Groth kan det skyldes en kombination af ensidigt gentaget arbejde (EGA) og et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. KAD: Problem er nedlægge ligestillingscente Netop fordi kvinders psykiske arbejdsmiljø er hårdere end mændenes finder Ulla Sørensen det problematisk, at regeringens sparekniv også ramte Videncenter for Ligestilling, da der for nyligt blev skåret i råd og nævn. »Det var netop her, man forskede i sådanne problemer. Men det er meget op ad bakke for os«, siger hun til Ritzau. Konkret tager KAD ud på de enkelte arbejdspladser og forsøger at få sat syge- og fraværspolitikker på dagsordenen. Men Ulla Sørensen erkender, at det kræver en holdningsændring både blandt de ansatte og ledelserne. »Holdningen har været, at sygdom er en privat sag. Men antallet af sygedage på en arbejdsplads er jo det bedste barometer til at måle arbejdsmiljøet«, siger hun til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen