Regeringens skattestop gør det paradoksalt nok dyrere af købe ny bil fra 1. januar 2003. Men samtidig fastfryses de løbende udgifter til vægtafgift og den grønne ejerafgift fremover på de beløb, der er gældende i første halvår 2002. Udmøntningen af skattestoppet på bilområdet betyder derfor samlet set, at beskatningen af danske bilejere lempes med 265 mio. kr. årligt. Mere forurening På den miljømæssige side betyder skattestoppet derimod stigende forurening, fordi udledningen af drivhusgassen CO2 fra bilismen forventes at stige. Administrerende direktør Preben Kjær fra Danmarks Automobilforhandlerforening (DAF) har nærmest kun et skuldertræk tilovers. »Skattestoppet betyder, at det er slut med at gøre anskaffelse af bil billigere og brug af bil dyrere. Nu bliver det lige omvendt, og det er synd«, siger Preben Kjær. 40 mio. ekstra Staten henter 40 mio. kr. ind i ekstra provenu på registreringsafgiften som følge af skattestoppet. I dag betaler en bilkøber således 105 procent registreringsafgift af de første 57.400 kr. af bilens grundpris og 180 procent af resten. Og hidtil har grænsen for, hvornår den høje 180-procents beskatning sætter ind været reguleret med årligt ca. 4 procent. Den regulering betyder reelt, at registreringsafgiften lempes over årene, fordi en større og større del af grundprisen kun skal beskattes med 105 procent. Nu nedsættes denne årlig regulering med et procentpoint, og det betyder, at en større del af bilens grundpris skal beskattes med de høje 180 procent. »Og det vil især ramme de billige biler og folk, der har firmabil«, siger Preben Kjær. At det også rammer firmabilisterne skyldes, at de betaler skat af bilens værdi, og at den værdi nu stiger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Nu spekuleres der åbent om 'transitionen' til en ny leder i Rusland
-
Trump smider politisk bombe i Mexico
-
Ny café har et hemmeligt våben ude på toilettet
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
-
Lørdag angreb USA og Israel. Mandag oplevede turistchef »100 procent aflysninger«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























