Det betaler sig at følge i sin fars fodspor. I hvert fald for englændere. I løbet af de første ti karriereår opnår de mænd, der fulgte fars eksempel, fem til otte procent bedre løn end deres første generations kolleger. Hvorfor det er sådan, er et åbent spørgsmål, men Arnold Chevalier fra London School of Economics har forsket i sagen og fremlagt sine resultater på en økonomisk konference arrangeret af Royal Economic Society i Warwick for nylig. Chevalier mener ikke, at der er samme afkast at hente for kvinder, der følger deres mødre ind i et erhverv, selv om han ikke har været i stand til at finde materiale til at fastslå det med sikkerhed i sin forskning, skriver New Scientist. Fag med tradition for arv Mange fag har gammel tradition for at gå i arv. For eksempel er gårdejere, læger, skuespillere og politikere ofte rundet af en familie med en far, der havde samme karriere. Og omkring en tiendedel af de studerende ved britiske universiteter har samme beskæftigelse som deres far har eller havde ti år efter deres uddannelse er afsluttet. Nepotisme er ikke årsag Nepotisme - det at begunstige slægtninge - kunne synes som en oplagt forklaring på den bedre løn til sønner af fædre, der havde samme erhverv. Studier viser da også, at lægers sønner ikke klarer sig bedre under uddannelsen, men alligevel hurtigere får fart på karrieren. Trods det tror Chevalier ikke på, at nepotisme er årsagen til forskellen. Hvis det var tilfældet, ville det have størst effekt, når den nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet, for med tiden bliver sønnens sande arbejdsværdi afsløret, argumenterer han. Arnold Chevalier tror derfor, at sønnerne viser sig at være bedre til jobbet på grund af enten opdragelse eller genetisk fordele, som han kalder overførsel af »menneskelig kapital« fra far til søn.