Danske aktieinvestorer er vilde efter at sætte deres sparepenge i børsnoterede vindmøllefirmaer, men vil de også investere i et firma, der kun laver møllevinger? Det bliver opklaret senest til sommer, når LM Glasfiber Holding, verdens førende fabrikant af vindmøllevinger, bliver noteret på Københavns Fondsbørs. Meddelelsen om børsnoteringen har været ventet siden maj sidste år, da LM Glasfiber blev overtaget af det britisk baserede investeringsselskab Doughty Hansen & Co. Den daværende ejer, Flemming Skouboe tjente ca. en milliard kroner på den handel; penge han efterfølgende bl.a. har brugt til at købe et gods i Skotland af den betrængte forretningsmand Klaus Helmersen. Nu er det så Doughty Hansen & Co.'s tur til at tjene en skilling, men selskabet vil fortsat beholde over 50 procent af aktierne. Dagbladet Børsen mente allerede onsdag at vide, at der bliver tale om en af de hidtil største nynoteringer på børsen herhjemme med et aktiesalg for 1,75 mia. kr., samt at prospekt og kursmål offentliggøres 18. april, og at tegningen finder sted i perioden 25. april til 2. maj. LM's administrerende direktør, Anders D. Christensen vil ikke udbrede sig om detaljerne i børsnoteringen endnu, men nøjes med at slå fast, at det er hensigten at markedsføre børsnoteringen over for private investorer i Danmark samt danske og internationale institutionelle investorer. Rette tidspunkt »Vi vurderer, at det her er det rigtige tidspunkt at henvende sig til markedet. Via en børsnotering vil vi kunne udnytte de betydelige muligheder på vores hastigt voksende markeder til at styrke LM's position som den ledende virksomhed i vindmølle-industrien«, siger Anders D. Christensen. Sammen med den øvrige ledelsesgruppe sidder han på fem procent af LM-aktierne og kan dermed se frem til en personlig økonomisk gulerod, hvis børsnoteringen bliver en succes. Da LM Glasfiber-koncernen så dagens lys i 1940, var det under navnet Lunderskov Møllefabrik, der var kendt viden om for sine træmøbler. Allerede i 1950'erne eksperimenterede fabrikken med glasfiberteknologi, og efter at have produceret lystbåde blev de første vindmøllevinger fremstillet i 1978. I dag har LM produceret over 60.000 vinger og betegner sig selv som verdens førende fabrikant med 11 produktionsanlæg i 5 lande verden over og knapt 3.000 medarbejdere. LM omsatte sidste år for 2,7 mia. kr. Aktuel medvind Anders D. Christensen lægger ikke skjul på, at det er den aktuelle medvind for vindmølleproducenterne, der har inspireret LM til en børsnotering netop nu: »Markedet for vindenergi-produkter, herunder møller, har været i hastig vækst de senere år. Alt tyder på at væksten vil fortsætte og som den førende fabrikant af vinger har vi alle muligheder for at udnytte de betydelige vækstmuligheder«. På en telekonference i går erkendte han, at en af LM's risikofaktorer er, at mølleproducenterne er begyndt at starte deres egen produktion af møllevinger. LM's direktør slog fast, at det kun sker i begrænset omfang i dag, men blandt aktieanalytikere er det en ikke uvæsentlig problemstilling. »LM har et strukturelt problem, fordi deres kunder i højere grad selv fremstiller vingerne. De har meget få store kunder og er følsomme over for, hvad de gør«, sagde analytikeren Carsten Dehn fra Alfred Berg i går til Reuter Finans.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























