Allerede i februar blev der konstateret kræftforekomster hos nogle af de rotter, som indgik i Novo Nordisks afprøvning af et nyt stof mod aldersdiabetes. Alligevel fortsatte medicinalfirmaet de forsøg på mennesker, som allerede var i gang eller godkendt. I mandags blev afprøvningen imidlertid standset, da der også blev konstateret kræft hos en mus. Torsdag aften klagede en af patienterne i forsøget i TV-avisen over manglende information om risikoen. »Men alle deltagere i undersøgelsen blev efter de første kræftfund orienteret og fik mulighed for at tage stilling til, om de ville fortsætte. Samtidig underskrev de en ny samtykkeerklæring, der også indeholder informationen om fund af kræftsvulster i nogle af rotterne«, siger Anders Dejgaard, chef for den kliniske udvikling hos Novo Nordisk. »Den patient, som stod frem i TV-avisen, kom først med i undersøgelsen i maj og har derfor kun skullet underskrive én erklæring. Den indeholdt imidlertid informationen om kræftfund hos rotterne, og han har skrevet under på den - det har jeg tjekket hos den ansvarlige læge«. Grønt lys trods kræft De første kræftfund i februar medførte, at Novo Nordisk drøftede fortsættelse af den kliniske afprøvning på mennesker med sundhedsmyndigheder og de videnskabsetiske komiteer i de lande, som har deltaget i undersøgelsen. Alle gav grønt lys til at fortsætte afprøvningen, men Novo Nordisk besluttede samtidig ikke at sætte nye studier i gang ud over dem, der allerede kørte eller var godkendt. Chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen bekræfter, at styrelsen blev orienteret om de første kræftfund i februar, men ikke fandt anledning til at kræve afprøvningen på mennesker standset. »Det er ikke usædvanligt, at lægemidler kan forvolde cancer hos rotter og alligevel senere blive godkendt til brug af mennesker. Man kan aldrig sige, at et lægemiddel er helt sikkert, og jo alvorligere en sygdom, lægemidlet kan virke mod, jo større bivirkninger er man tilbøjelig til at acceptere. Det er noget andet med fødevarer - dér skal man være helt sikker«, siger Karsten Jørgensen. 2.500 patienter i 32 lande, heraf 42 patienter i Danmark, har deltaget i afprøvningen. I mandags fik de besked på, at de skulle holde op med at tage medicinen. Det var Novo Nordisk selv, der besluttede at standse afprøvningen - i hvert fald indtil nærmere undersøgelser har vist, hvorfor der er opstået kræftsvulster i urinblæren hos flere rotter og en enkelt mus. »Forskellen på februar og nu er, at kræftsvulsterne er konstateret hos to dyrearter. Vi ønsker at undersøge, om de skyldes nogle særlige mekanismer i gnaveres urinvejssystem - mekanismer, der ikke eksisterer hos mennesker«, siger Anders Dejgaard. Det er den videnskabsetiske komité i Århus, der har godkendt undersøgelsen. Næstformand i komiteen, professor Ole Færgeman, siger: »Det vil altid være en afvejning, hvor længe man skal lave forsøg med dyr, før man går over til mennesker. Hvis man for eksempel skal afprøve et middel på dyr i tre år, før man kan gå videre til mennesker, risikerer man, at det bliver så kostbart for industrien, at den ikke er interesseret i at udvikle nye lægemidler - for eksempel lægemidler til sjældne sygdomme, hvor markedet ikke er så stort«. Ekspertkritik af Novo Professor i folkesundhedsvidenskab ved Malmö Universitet Lone Scocozza der er ekspert i patientforsøg, kritiserer imidlertid Novos fremgangsmåde. Hun siger til Ritzau, at firmaet har taget chancer for at få produktet hurtigere igennem. Lægemiddelstyrelsen har bedt Novo Nordisk om at få en status på de indstillede patientforsøg. I går reagerede desuden de sundhedspolitiske ordførere for Venstre og Dansk Folkeparti, Ester Larsen og Birthe Skaarup, med en opfordring til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at undersøge, om reglerne for medicinafprøvning på mennesker bør strammes. Ministeren er på ferie og har ikke været tilgængelig for en kommentar. Tilbage står patienterne, som ikke ved, om de har grund til at være bange. »Alle patienter får en orientering og en afsluttende undersøgelse af deres egen læge, og de vil blive indkaldt til en urinprøve om et år«, siger Anders Dejgaard. »Jeg kan ikke sidde her og sige, at der er absolut nul risiko forbundet med deres medvirken i undersøgelsen, men jeg mener ikke, de har nogen seriøs grund til at være bange«.