Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) råder i en endnu ikke offentliggjort rapport politikerne til at sætte folkepensionen ned. Formålet er at dæmme op for den eksplosion i de offentlige udgifter, som venter, når de store efterkrigsårgange om få år går på pension. Pensionen skal følge priserne istedet for lønnen Forskerne foreslår derfor at fjerne den automatiske regulering af folkepension i takt med lønstigningerne på arbejdsmarkedet. Istedet skal folkepensionen kun stige i takt med priserne, og da lønningerne stiger mere end priserne, betyder det, at pensionisterne år for år vil få færre penge end med den nuværende regulering. »Man kan spørge, om det er strengt nødvendigt, at pensionisterne hele tiden skal have reguleret deres pensioner op i takt med den almindelige vækst i velfærden. Kunne man ikke nøjes med at pristalsregulere pensionerne? Det ville i hvert fald mindske problemet med at forsørge de mange ældre i fremtiden«, siger direktør for AKF, Nils Groes til Kristelig Dagblad. Pensions-udgifter eksploderer Hvis ydelser og tilskud til danskere over 60 år fortsætter uændret som i dag, vokser udgifterne ifølge Finansministeriet fra 160 milliarder kroner i dag til 240 milliarder kroner i 2035 - målt i dagens penge. Også de økonomiske vismænd har foreslået politikerne at gå over til kun at regulere folkepensionen i takt med prisudviklingen. Vismændene er også bekymrede over stigningen i ældreudgifterne og fremhæver ligesom AKF, at en ændret regulering vil bremse udgifterne til de mange ældre og fremme opsparingen. Politikere afviser forslaget Men politikerne vil ikke røre ved folkepensionen. Både Venstre og Dansk Folkeparti afviser blankt forslaget fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. »Venstre ønsker ikke at bidrage til at skabe usikkerhed blandt pensionisterne. Lad mig derfor slå fast, der bliver ikke pillet ved folkepensionen. Der vil og skal altid være et økonomisk sikkerhedsnet under pensionisterne«, siger Venstres socialpolitiske ordfører, Eva Kjer Hansen. Også Dansk Folkeparti afviser forskernes forlag. »Det er noget af det mest tåbelige, jeg har hørt længe. Mange ældre har jo i forvejen svært ved at klare dagen og vejen«, siger Dansk Folkepartis socialpolitiske ordfører, Pia Kristensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce