Kønsroller skifter efter forsøg

Lyt til artiklen

Kvinder kan sagtens trække i kedeldragt og lave en elektrisk installation. Ligesom mænd kan smøre makrelmadder til ungerne i vuggestuen. Det er konklusionen på en række forsøg med ligestilling i tre afdelinger af Arbejdsformidlingen (AF). Idéen er at registrere de arbejdsløse udelukkende efter, hvad de kan, og hvilken erfaring de har. I stedet for - som det traditionelt har været - efter køn, alder og uddannelse. Det har resulteret i, at langt flere kvinder bliver henvist til traditionelle mandejob, og at kvindernes stigende arbejdsløshedskurve er blevet knækket. »Der skal flyttes på de fordomme, som AF-konsulenterne, de ledige selv og omgivelserne har inde i hovedet. Hvis konsulenterne tænker kønsopdelt arbejdsmarked, afspejler det sig i rådgivningen til kunderne«, siger Lars Goldschmidt, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, som netop har udgivet en såkaldt antologi over ligestillingsarbejdet i AF-systemet. Holdningsændringer På det traditionelle arbejdsmarked er mænd ofte beskæftiget i job med højere status end kvinder. Derfor er det vigtigt at prikke til AF- medarbejdernes holdninger om, hvad der er mande- og kvindejob. »Normalt tænker konsulenterne traditionelt - og dermed på, hvor en person som den, de sidder over for, typisk er beskæftiget«, siger ligestillingskonsulent Anne-Marie Jacobsen. »Hvis konsulenterne er fastlåst i deres fordomme, registrerer de ikke ansøgerens fulde kompetencer, men kun hvad de tror, er vedkommendes kompetencer«, forklarer Anne-Marie Jacobsen, der er koordinator af forsøgene. I Vejle har forsøget betydet, at hver ottende AF-kunde, som bliver henvist til lagerarbejde, nu er af hunkøn. Før var det ingen. Og langt over halvdelen af de henviste kvinder får jobbet, hvorimod det samme kun gør sig gældende for hver fjerde mand. I Vestsjælland er ledigheden faldet drastisk. Især blandt kvinderne, som altså sparker til myten om, at kvinder mangler faglig mobilitet, mener arbejdsmarkedschef i AF-Vestsjælland Lone Waagstein. Mønsterbrydere »Vi oplever, at mange kvinder er særdeles villige til at bryde mønstre på arbejdsmarkedet, når de får aktiveringstilbud, der giver dem kvalifikationer hen imod gode beskæftigelsesmuligheder; kvinder bliver også smede, svejsere, truckførere og alt muligt andet, som mange af os forbinder med mandearbejde«, siger hun. Erfaringerne fra ligestillingsforsøgene skal i løbet af 2003 udbredes til de 11 andre AF-regioner og kan på længere sigt også bruges til at integrere folk med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Netop fordi man tager udganspunkt i, hvilke kvalifikationer et menneske besidder, og ikke om vedkommende er mand, kvinde eller kommer fra Tyrkiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her