Komlicerede skatteregler i forbindelse med tilbagebetaling af gammel studiegæld har i årevis kostet tusindvis af danskere millioner af kroner i mistede rentefradrag. Men nu vil regeringen lave reglerne om. Regeringen har fremsat et lovforslag, der betyder, at den enkeltes renteudgifter i modsætning til i dag automatisk vil fremgå af selvangivelsen, skriver Berlingske Tidende. Indviklede regler koster fradrag I dag er det den enkelte skatteyders eget ansvar at beregne, hvor mange renteudgifter vedkommende kan trække fra i skat i forbindelse med tilbagebetalingen af SU-lån. Og mange snyder sig selv, fordi reglerne er meget indviklede. 8.200 betalte for meget i skat En gennemgang af 13.000 selvangivelser tilbage fra 1999 viste, at 8.200 borgere havde betalt for meget i skat i forbindelse med afviklingen af deres SU-lån. De fik efterfølgende nedsat deres skat med i alt 84 millioner kroner. De mere enkle regler for tilbagebetaling af SU-lån er en del af en større forenklingspakke på skatteområdet.
VK vil ændre regler for fradrag på studiegæld
Lyt til artiklen