Tankskibe i nød er adskillige gange blevet nægtet adgang til nødhavn, og i mindst to tilfælde er afvisningen sandsynligvis resulteret i alvorlige olieforureninger, som kunne være undgået eller minimeret. To internationale rederiorganisationer udtrykker stærk bekymring over de gentagne afvisninger af skibe i nød. Hundeslagsmål forude De formelle regler kan være på plads i begyndelsen af 2004, men specialkonsulent i Søfartsstyrelsen, Steen Nielsen, forudser et politisk hundeslagsmål, når nødhavne eller nødområder skal udpeges. »Nogle vil blive forpligtet til at tage sig af et problem, som de føler ikke er deres, men overordnet handler det om et valg mellem at acceptere en lille kendt forurening eller sende skibet til havs i håb om, at problemet løser sig selv eller driver ind på en andens kyst«, siger Steen Nielsen til Ritzau. Castor-sagen Det var en bizar sag om tankskibet Castor, der for alvor satte spørgsmålet om nødhavne eller nødområder på dagsordnen, men Spaniens afvisning af tankskibet Prestige har atter sat gang i debatten. Castor var først i det nye år 2001 på vej fra Constanta i Rumænien til Lagos i Nigeria med 31.068 tons benzin. På vej gennem Middelhavet slog skibet en 24 meter lang revne tværs over dækket, og der opstod akut fare for, at skibet ville brække i to. Søgte nødhavn i over en måned I 35 dage søgte skibet et sikkert område, hvor lasten kunne flyttes til et andet skib. Marokko og Cibraltar afviste straks Castor fra deres farvande, hvorefter tankeren sejlede mod Spaniens sydøstkyst. Endte ud for Tunesiens kyst Efter at besætningen var evakueret, beordrede de spanske myndigheder skibet mindst 30 sømil ud i åbent hav, hvor ladningen ikke kunne pumpes over i et andet skib. Efter yderligere at blive afvist af Algeriet fandt Castor et roligt område ud for Tunesien, hvor lasten sikkert blev omladet.