EUs landbrugsministre blev torsdag aften enige om fælles regler for mærkning af fødevarer og foder, der indeholder rester af genmodificerede organismer (gmo). Dermed er EU kommet et skridt tættere på at ophæve et generelt forbud mod at godkende gmoer. Ministrene enedes om, at fødevarer og foder, som indeholder mere end 0,9 procent gmoer, skal mærkes klart og tydeligt, så de europæiske forbrugere kan vælge ikke at købe gensplejsede fødevarer. »Det er klar forbedring af et område, der hidtil har været helt ureguleret i Europa. Gensplejset soya er væltet ind over grænserne, men nu er der en reel mulighed for landmændene for at etablere gmo-frie linjer«, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) til Ritzau. Lange og svære forhandlinger Grænsen på 0,9 procent blev vedtaget efter lange og svære forhandlinger og med et knapt flertal, da Luxembourg, Østrig og Storbritannien stemte imod. De tre lande er dog langt enige i deres modstand mod mærkningsreglerne, Storbritannien mener, at grænsen er for lav, mens Østrig og Luxembourg maksimalt ville støtte en grænse på 0,5 procent. Danmark stod alene med et ønske om, at også animalske fødevarer som mælk, æg og kød fra dyr, der er fodret med gmo-foder, skal mærkes. Derfor kom denne mærkning ikke med i EU-reglerne. Reglerne om mærkning er et skridt på vejen til, at EU får etableret regler, der gælder alle områder af gmo fra dyrkning af genmodificerede afgrøder til mærkning af den færdige varer, som forbrugeren skal vælge i supermarkedet. Situationen er nu, at der slet ikke bliver godkendt gmoer i EU.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview