EU's transportpolitik er gået helt i stå

Motorvejstrafik ved Køge. - Arkivfoto: Jens Dresling
Motorvejstrafik ved Køge. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Tiden går, og bilkøerne vokser. EU's transportpolitik er trukket så meget i langdrag, at Europaparlamentet nu lægger op til usædvanlig skarp kritik af kommissionen. I en betænkning, som parlamentarikerne skal sætte de sidste punktummer i tirsdag og onsdag, hedder det blandt andet, at der er »alvorlige mangler« og begået »alvorlige fejl« i EU's transportpolitik. 'Slaget om en bæredygtig forvaltning er tabt' »Slaget om en bæredygtig forvaltning af transporten er tabt, idet transporten i dag er med til at forringe miljøet, øge udslippet af drivhusgasser og lider under alvorlige funktionsforstyrrelser«, skriver ordføreren på betænkningen, den spanske socialist Juan de Dios Izquierdo Collado. Parlamentets transportudvalg mener, at kommissionens hvidbog fra september 2001 om kørselsafgifter og omlægning af godstransport til jernbaner og vandveje, var fin nok. Syltet alt for længe Men forslagene i den er blevet syltet alt for længe, mener udvalget, der kræver »en integreret transportpolitik, som sikrer menneskers og varers mobilitet i et effektivt, socialt acceptabelt og miljøvenligt transportsystem«. Parlamentets store ord har baggrund i tydelige tal: Brændstof i bilkøer Mere end ti procent af EU's vejnet er dagligt berørt at trafikpropper, og seks procent af det brændstof, bilerne i EU bruger - svarende til 1,9 milliarder liter årligt - skyldes bilkøer og lignende. En femtedel af jernbanenettet er flaskehalse, og mere end hver tredje fly er forsinket i mere end et kvarter. 300 mia. kr. i årlige omkostninger I alt løber de samlede omkostninger til tabt arbejdsfortjeneste, brændstof m.v. op i mere end 300 milliarder kroner om året, det tal vil være fordoblet i 2010, hvis der ikke sker noget drastisk. Heri er ikke engang medregnet omkostninger i de nye EU-lande. En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur advarer om risikoen for, at ansøgerlandene vil overtage de nuværende medlemslandes ikkebæredygtige transportvaner og køre mere og længere i egen bil, når de bliver medlemmer. Voldsom uenighed i kommissionen Kommissionens hvidbog var oprindelig meget længe undervejs på grund af voldsom intern uenighed. En del politikere frygter, at det vil bremse den økonomiske vækst, hvis man griber for hårdt ind, og det er også årsagen til, at der er gået trafikprop i de konkrete forslag. Sagen er politisk betændt og blev da heller ikke prioriteret af det danske formandskab. Betaling på vejene Det Internationale Vejtransportforbund, IRU, er ikke afvisende over for kørselsafgifter og ønsker først og fremmest fælles europæiske regler. I dag har flere lande deres egne betalingssystemer, Tyskland har for eksempel fra årsskiftet indført lastvognsafgifter på godt en krone per kilometer, og det kan være konkurrenceforvridende, mener IRU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her