Danskerne kan nu bryste sig af endnu en grøn titel - nemlig som europamestre i økologi foran Østrig, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Vi køber over tre gange så mange økologiske fødevarer som vores svenske naboer - og fem gange flere end englænderne. Vi producerer over en fjerdedel af al økologisk mælk i Europa, og vi er stadig det land, der har den højeste eksportandel inden for økologisk mælk. Danmark er skoleeksempel Danmarks position som økologisk førende fremgår af en ny rapport udarbejdet af ni forskningsinstitutter i Europa, der har kortlagt den økologiske fødevareproduktion i 19 europæiske lande inden for blandt andet mælk, kartofler, frugt, æg, svine- og oksekød. Rapporten fremhæver på flere fronter den hidtidige danske strategi som et skoleeksempel på, hvordan man fremmer forbrugernes grønne vaner. Blandt andet tillægges den danske stats økonomiske velvillighed over for den økologiske produktion samt samspillet mellem producenterne og supermarkedskæderne en stor del af æren for, at økologien har plantet sig solidt i den danske bevidsthed. Økologisk salg stagnerer I 2000 blev 86 procent af de danske økologiske fødevarer solgt gennem supermarkederne mod 73 procent i Sverige. Til trods for rapportens klapsalver skal Danmark dog ikke hvile for længe på laurbærrene. Lektor Niels Heine Kristensen ved Danmarks Tekniske Institut - der er et af de ni forskningsinstitutter bag rapporten - peger på, at det økologiske salg de seneste år er stagneret herhjemme, og der skal derfor nytænkning til, hvis vi skal bibeholde den økologiske førertrøje. »Der er de seneste år blevet fokuseret på, at prisen på økologiske fødevarer er for høj i forhold til de konventionelle, men jeg er ikke sikker på, at det er afgørende for forbrugerne. Vi er i gang med undersøgelser, der tyder på, at forbrugerne i højere grad vælger økologisk efter, hvilket indhold produktet har«, siger Niels Heine Kristensen og fortsætter: »Folk ved godt, at der er forskel på økologisk mælk fra Thiese og Arla, og derfor skal producenterne til at markedsføre sig mere på den økologiske grundidé og profil. Derudover kunne man styrke den økologiske idé ved at udvide kravene til den økologiske produktion, så de også inddrager energi, vand og transport. Altså gøre økologien endnu mere grøn og økologisk«. Tvivl om sundhed Økologisk Landsforening er enig i de betragtninger, og der er allerede en del forskningsprojekter i gang, hvor eksempelvis energibesparende produktion indgår. Derudover skal sundhedsaspektet fremhæves. »Folk har nok en fornemmelse af, at det er sundere at spise økologisk, men videnskabeligt ved vi det ikke. Derfor fokuserer vi mere på sundhedsforskning, fordi det vil give folk konkret viden om, hvad de opnår ved at spise økologisk«, siger næstformand i Økologisk Landsforening, Henrik Refsgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.