I sidste øjeblik forsøger Finland at komme Danmark til undsætning i EU-opgøret om A- og B-aktier. Glæde hos Dansk Industri. Men regeringen maner til besindighed. Risikoen for et udenlandsk stormløb mod en række fondskontrollerede danske virksomheder, som Novo Nordisk og Bang & Olufsen, blev en anelse mindre onsdag. Nu øjner danske virksomheder pludselig mulighed for, at EU alligevel ikke vil gøre det lettere at overtage virksomheder, der hidtil har beskyttet sig mod fjendtlig overtagelse ved at bruge A- og B-aktier. Finsk kompromis Med et nyt udspil forsøgte Finland onsdag på et møde mellem EU-landene at nå et kompromis, der freder virksomheder, som er kontrolleret af gamle familiefonde. Nerverne har ellers siddet uden på trøjen hos virksomhederne de seneste dage. Det græske formandskab fremlagde torsdag i sidste uge et direktivforslag, som med et slag vil gøre det lettere for udenlandske virksomheder at overtage fondsejede virksomheder. Forslaget vil slet og ret sætte A-aktiernes særrettigheder ud af kraft, hvis køberen får fingre i 75 procent af samtlige aktier. Det er den såkaldte 'gennembrudsklausul'. Stadig magt hos A-aktionærerne Det nye finske forslag er langt mindre vidtgående og sikrer reelt de danske familiefonde deres nuværende kontrol. I forslaget bliver A-aktiernes særlige rettigheder nemlig kun sat ud af kraft, når det gælder beslutninger om, hvordan virksomheden skal forhandle med en fjendtlig tilbudsgiver. Når det kommer til beslutningen om prisen på virksomheden, beholder A-aktierne deres særrettigheder. »Vi er positivt stemt over for det finske forslag, fordi den reelle kontrol bliver hos A-aktionærerne«, siger erhvervsjuridisk chef Christopher Arzrouni fra Dansk Industri. Brud på Ejendomsretten På baggrund af et notat fra juraprofessor Henrik Zahle på Københavns Universitet har industriens interesseorganisation hidtil hævdet, at det græske udspil var et brud på den grundlovssikrede ejendomsret. Dansk Industri har således anbefalet, at den danske regering anlagde en sag ved EF-domstolen, hvis udspillet blev gennemført. »Det burde ikke være aktuelt, hvis det finske kompromisforslag vinder støtte«, siger Christopher Arzrouni. Blandet modtagelse Det er dog langtfra sikkert, at det sker. Hidtil har det kun været Danmark, Sverige og Finland, der har været imod det græske forslag. I EU's ministerråd giver det kun 10 stemmer, hvilket betyder, at der er langt op til de 26 stemmer, som skal til for at få et blokerende mindretal i EU's ministerråd, hvor de 15 lande i alt har 87 stemmer, fordelt efter landenes størrelse. Reaktionerne fra de øvrige EU-lande på mødet i går var ikke opløftende, set med danske øjne. »Finnernes forslag fik en blandet modtagelse. Nu er det op til det græske formandskab at fremlægge et forslag, som kan samle alle landene«, siger kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriets internationale kontor, Jens Bødtcher-Hansen. Tysker vil fjerne særrettigheder Der er heller ingen hjælp for Danmark at hente i Europaparlamentet. Parlamentets ordfører på sagen, tyskeren Klaus-Heiner Lehne, har nærmest gjort det til sit personlige korstog at fjerne familiefondenes særrettigheder. Klaus-Heiner Lehne får opbakning af Dansk Aktionærforening, hvor direktør Claus W. Silfverberg, håber på en ublid medfart for det finske forslag. »Vi er varme tilhængere af gennembrudsklausulen, fordi den bringer os tættere på princippet om én aktie, én stemme. Det vil være et tilbageslag for aktiekulturen, hvis det græske udspil falder«, siger Claus W. Silfverberg. Værn mod fjendtlige overtagelser Hos bankernes organisation Finansrådet er der bekymring over, at de første bulletiner om det finske forslag ikke taler om stemmeretsbegrænsninger eller ejerlofter. Begge dele er meget udbredte hos danske banker som værn mod fjendtlige overtagelser. Stemmeretsbegrænsninger sætter grænser for, hvor mange stemmer en aktionær må have på en generalforsamling, mens ejerloftet ganske enkelt er et loft over det antal aktier, som en enkelt aktionær må eje. »Det finske forslag lyder positivt. Men vi ved endnu ikke, om det omfatter de to ting, der er mest vigtige for os. Nemlig stemmeretsbegrænsninger og ejerlofte«, siger informationschef Henrik Theil fra Finansrådet.