En krone for en ny Nokia-mobiltelefon. Eller hvad med knap 300 kroner for en spritny SonyEricsson med farveskærm. Eller betal kun 15 øre pr. SMS, du taster af sted til vennerne. Lige nu bugner aviser, glittede brochurer og butikskæders hylder med slagtilbud fra teleselskaberne. En kamp om at trække kunder til, der ifølge eksperter koster dem dyrt. Særligt telefonselskaberne Telia og Orange smider billige mobiltelefoner ud som lokkemad til forbrugerne. Samtidig med at de tjener mindre og mindre per minut og SMS, kunderne bruger. Ifølge eksperter står krigen om, hvem af de to der bliver stor nok til at overleve i fremtiden på det danske marked sammen med de to største, TDC og Sonofon. Irrationel opførsel Direktør for TDC Mobil, Mads Middelboe, mener, at Telia og Orange opfører sig irrationelt, når de forsøger at lokke kunder til sig med meget billige mobiltelefoner. De billige mobiltelefoner koster nemlig telefonselskaberne dyrt i indkøb, og ifølge ham får man sjældent fat på kunder, der er givtige for forretningen. »De nye kunder, som de typisk får fat i, er marginalkunder, der ikke bruger deres mobiltelefon. Det er min mor på 80 år«, siger Mads Middelboe. Flere kunder på netværket Han peger på, at Orange og Telias netværk har en masse ledig kapacitet, samtidig med at de fleste danskere allerede har købt en mobiltelefon. Og at de derfor satser på at lokke flere kunder ind på netværket. Hans kollega i Telia Mobiles danske forretning Jesper Brøckner, mener, at Mads Middelboe er helt galt afmarcheret. »Med det finansielle klima, der hersker i dag, så ville vores chefer ikke give os lov til at tilbyde kunderne billige mobiltelefoner, hvis de ikke kunne se, at det kan betale sig«, siger Jesper Brøckner. Ifølge ham får Telia gode kunder ind i forretningen, der også bruger deres mobiltelefon i stedet for at lade den samle støv i handskerummet. Dyre masteskove Ifølge Mathias Gredmark, teleanalytiker for den nordiske investeringsbank Nordea Securities i Stockholm, står kampen lige nu mellem Telia og Orange om, hvem af de to der skal overleve på fremtidens telemarked. Set med hans øjne er der ikke plads til hele fire telefonselskaber, der skal finansiere hver deres egen skov af master til at transportere kundernes SMS'er og taletid. »Formodentlig er Orange til salg, og Telia er den sandsynlige køber. Der er ikke plads til, at de begge kan vokse sig store på det danske marked. Og det danske marked er mere et kernemarked for Telia end Orange«, siger Mathias Gredmark. Lokker med slagtilbud Direktøren i Telia Mobiles danske afdeling, Jesper Brøckner, vedkender sig gerne, at Telia er nødt til at vokse sig større for at få ordentlig økonomi i forretningen. Foreløbig går Telia efter at vokse ved at lokke forbrugerne til med slagtilbud. Han vil ikke forholde sig til, om Telia er interesseret i at overtage Orange i Danmark for på den måde at få kunder nok til at matche de to største mobiltelefonselskaber - TDC Mobil og Sonofon. Morten Christensen, underdirektør i Orange, mener godt, at Orange kan opfylde sine mål om at blive stor nok på det danske marked - dvs. få 20 procent af markedet og tjene penge på den daglige drift. Han peger på, at der kan være plads til alle, hvis det lykkes at stjæle kunder fra TDC og Sonofon.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø