Det er krigen i Irak, terrorangrebene på USA og Bali samt udbruddet af den smitsomme lungesygdom sars, der har fået danskerne til at vente med at booke rejser indtil sidste øjeblik. Udsalg i højsæsonen Og det betyder, at rejsebureauerne nu sælger ud af deres to-ugers ferier - til en uges pris. »Når der er tale om impulskøb, kan folk bedre forholde sig til en uge end to uger. Det betyder, at vi simpelthen har for mange to-ugers rejser de næste 14 dage. Så man kan vi sige, at vi er blevet tvunget til at holde et ufrivilligt udsalg i højsæsonen«, siger Stig Elling, salgsdirektør hos Star Tours. Danskernes rejselyst er dog intakt. Den kommende uge er den travleste ferieuge i charterbranchen. Omkring 18 charterfly i døgnet vil samlet transportere 22.000 ferielystne danskere sydpå.
Flere nøjes med en enkelt uge sydpå
Lyt til artiklen