Danskerne kan spare hundredvis af kroner, hvis de køber visse medicinpræparater via en sydeuropæisk internetportal eller på charterrejsen til samme breddegrader - frem for at begive sig hen til det lokale apotek i Danmark. Sundhedsministeriet afviser imidlertid at give medicintilskud til receptpligtig medicin, som bliver købt i et andet EU-land. Det er nationalitetsdiskrimination, siger Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet. Fri bevægelighed »Der skal være fri bevægelighed i EU's indre marked - også for medicin. Landene må ikke nationalitetsdiskriminere, og danskerne skal kunne købe deres medicin dér, hvor den er billigst og bedst«, siger hun. EF-domstolen giver mulighed for det enkelte EU-land til at have forbehold, men kun i tilfælde hvor tvingende almene hensyn kan berettige det. Professoren henviser til lignende sager, hvor EF-domstolen har bestemt, at landene ikke må nationalitetsdiskriminere. »Domstolen har for eksempel slået fast, at borgere i Sverige skal have lov til at opnå skattefradrag på deres pensionsordning, også selv om de vælger at tegne deres pension i pensionsselskaber uden for Sverige«, siger hun. Ministerklage Forbrugerrådet ligger helt på linje med Kirsten Ketscher og har derfor skrevet et klagebrev til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. »Her har vi en meget kontant fordel ved EU-medlemskabet, som forbrugerne ikke får glæde af«, siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Sundhedsministeriet har haft en arbejdsgruppe til at se på sagen med medicintilskud. Den har blandt andet vurderet, at det danske medicinforbrug kan kontrolleres bedst, når apotekerne står for indberetningen af forbruget. »Men det kan ikke være meningen, at forbrugerne skal ofres på det alter. Det kan lige så vel være lægerne, der jo udskriver recepterne, som står for indberetningen«, siger Margrethe Nielsen. Hos Sundhedsministeriet tager man foreløbig kritikken med sindsro. »Det er en vigtig sag, som ligger til behandling i ministeriet. Andet kan jeg ikke sige nu«, siger kontorchef Paul Schüder. Ikke noget problem Danmarks Apotekerforening ser ikke umiddelbart noget problem i, at danske apotekere kan få markant konkurrence fra udlandet. »Jeg tror ikke, at danskerne vil vælge det særlig massivt. Mange af vores kunder er over 60 år og bruger ikke nettet ret meget, ligesom de heller ikke rejser så tit. Og der er jo også et sikkerhedsmæssigt aspekt i denne diskussion. For hvis man køber medicin på nettet, kan man jo ikke få samme rådgivning som på et apotek, hvilket øger risikoen for fejlmedicinering«, siger formand Paul Bundgaard. Alligevel tror professor i socialret Kirsten Ketscher, at Danmark ikke har store chancer for at fortsætte sin politik med at undlade at betale tilskud for medicin købt i udlandet eller på nettet. »Jeg tror ikke, at denne ordning holder til et eftersyn ved EF-domstolen. Man kan ikke indrette sit system på en måde, så det i praksis bliver umuligt for borgerne at udnytte fordelene ved det indre marked«, siger hun. En retssag, som kan anlægges af en almindelig forbruger, skal i første omgang føres ved de danske domstole og herefter ved EF-domstolen. Kirsten Ketscher vurderer, at denne proces kommer til at vare flere år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























