De exceptionelt gode tider med rekordlav rente på lånet til det nye køkken, den nye bil eller det lille overforbrug på kontokortet er efter alt at dømme historie. Den tidligere tro på endnu en rentenedsættelse i Europa og Danmark er sommeren over blevet erstattet af en tro på, at det gradvist bliver dyrere at låne penge. 'Vi har passeret bunden' »Vi har med stor sandsynlighed passeret bunden, og der er nu lagt et spor med rentestigninger«, siger cheføkonom John Madsen fra Nykredit Markets. Han venter på linje med de fleste finansfolk, at USA, eurolandene og Danmark hæver de officielle renter i løbet af 2004. Stigning på udlånsrenter Børserne har taget forskud på de officielle rentestigninger, og i Danmark er udlånsrenterne steget op mod et halvt procentpoint. Konkret betyder det, at den gæld man reelt pådrager sig ved at optage et huslån på en million kroner, er øget med 50.000 kroner, fordi kurserne på obligationer, der ligger bagved lånet er faldet i løbet af sommeren. Paradoksale gevinster De boligejere, der omvendt var så heldige at slå til, da renten ramte bunden i begyndelsen af sommerferien, kan paradoksalt nok få en gevinst ud af den kommende rentestigning. For stiger renten så meget, at realkreditinstitutterne begynder at udstede 30-årige seks-procents-lån i stedet for de nuværende fem-procents-lån, vil man da kunne nedbringe gælden i huset betydeligt ved at skifte over til et seks-procents-lån. Bekymrede boligejere Ifølge cheføkonom Sune Worm Mortensen fra Realkredit Danmark er langt de fleste boligejere dog bekymrede over den generelle renteudvikling i øjeblikket. »Mange boligejere har været forvænte med at kunne få et realkreditlån uden kurstab, og nu opdager de, at det går ikke længere og spørger til, om det bliver meget dyrere at låne«, siger Sune Worm Mortensen. Folk vælger det sikre Han mener også, at renten er stigende, men at man omvendt - måske resten af året - stadig kan låne til en forholdsvis favorabel rente uden at få et særligt stort kurstab. En anden tendens er, at folk vælger det sikre i øjeblikket. Normalt ville de fleste tage et flexlån (lån med svingende rente, red.) i den nuværende situation, men to ud af tre vælger et lån med fast rente eller beholder det lån, de har. »Man siger, skidt med at naboen med flexlån betaler lidt mindre end os - vi vælger det sikre og låser renten fast på et niveau, der stadig er lavt«, siger Sune Worm Mortensen. Renten på et fastforrentet 30-årigt lån er ca. 5,5 procent, mens et etårigt flexlån koster ca. 2,5 procent i årlig rente.