Chancen for vækst i nye job er forpasset - i hvert fald for i år. Nok så mange gode viljer og regeringsplaner om at gøre en ekstra indsats for at knække den stigende ledighedskurve ændrer ikke ved, at 2003 bliver det dårligste år på det danske arbejdsmarked i ti år. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i første halvdel af året forsvandt 22.000 job. Det betyder, at der på kun et år er forsvundet 50.000 danske arbejdspladser. Flere fyresedler på vej Og ifølge en række økonomer er de private virksomheder slet ikke færdige med at udstede fyresedler. »De svage beskæftigelsestal viser, at økonomien har være meget sløj i første halvår, derfor må man også regne med, at beskæftigelsen vil være faldende året ud«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Resultatet af det massive fald i antallet job har været, at 30.000 er sendt i ledighed, mens 20.000 har trukket sig væk fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) ærgrer sig over det nye fald i beskæftigelsen, der kommer, netop som regeringen har varslet en øget indsats for at få flere i arbejde. »Det er ikke så godt, når vi står i en situation, hvor vi kæmper for at få flere i arbejde. Tingene er desværre ikke blevet lettere«, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Politiken. En af Europas værste Ifølge AE er den danske jobkrise ved at blive en af de værste i Europa. Den tidligere tro på, at Danmark kunne slippe billigere gennem krisen end andre lande i Europa, holder ikke. »Lavkonjunkturen satte senere ind i Danmark, men siden har nedturen været stærkere herhjemme sammenlignet med eurolandene, og så er det lidt uinteressant, at vi klarede os bedre i de foregående år«, siger han. Således er ledigheden steget fra fem til over seks procent i Danmark, mens den 'kun' er steget fra otte til knap ni procent i eurolandene. End ikke et gryende opsving i USA og - noget mere usikkert - i Europa, som kan give bedre afsætningsmuligheder, vil være nok til at knække ledighedskurven. »Selv hvis opsvinget skulle være på vej, så vil man i første omgang se den sædvanlige tendens til, at virksomhederne lige ser tiden an og lader medarbejderne gå op i tid, før man begynder at nyansætte folk«, siger senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea. Samtidig har mange virksomheder benyttet de svage konjunkturer til at strømline og effektivisere produktionsapparatet, hvilket betyder, at en eventuelt stigende afsætning kan klares uden at nyansætte. I sin nye prognose for dansk økonomi vurderer interesseorganisationen Dansk Industri (DI) da også, at den ventede fremgang for verdensøkonomien bliver et 'jobløst opsving'. I hvert fald inden for industrien. »Det tyder desværre ikke på, at opsvinget i Europa er stærkt nok til at øge beskæftigelsen i industrivirksomhederne«, siger underdirektør Richard B. Larsen fra DI, som i prognosen vurderer, at industribeskæftigelsen vil forblive omkring 420.000 de næste tre år. Faldet i beskæftigelsen er især gået ud over eksportvirksomhederne. Men også i de typisk hjemmemarkedsbaserede erhverv som byggebranchen og servicesektoren er fyresedlerne hentet frem af skufferne i stor stil. Sporløst forsvundet Et andet krisetegn for dansk økonomi er den store forskel mellem antallet af ledige og forsvundne job. Selv om der er forsvundet 50.000 job, er der kun 30.000 flere ledige. Det betyder, at der er forsvundet 20.000 mennesker fra arbejdsmarkedet. »Ledigheden er steget overraskende lidt i forhold til faldet i beskæftigelsen«, konstaterer chefkonsulent Klaus Rasmussen fra DI. Problemet er blot, at man ikke ved, hvor de mange mennesker forsvinder hen. Tilgangen til efterløns-, barsels- og pensionsordninger og lignende kan nemlig ikke forklare hele faldet. Nye beregninger fra Dansk Industri viser, at der sidste år forsvandt 13.000 personer fra arbejdsmarkedet, som man ikke aner, hvor er forsvundet hen.