Husk dato i højre hjørne af din ansøgning, tag rent tøj på til jobsamtalen og giv arbejdsgiveren et fast håndtryk. Ikke det mest relevante at udfylde et jobsøgningskursus for højtuddannede mennesker med, mener arkitekt Rikke Birn. Og det fortalte hun underviseren, men det skulle hun aldrig have gjort. På næste møde blev hun bortvist uden forudgående varsel og fik sine dagpenge stoppet. Magtmisbrug, plattenslageri og spild af penge Magtmisbrug over for arbejdsløse. Frit spil for plattenslagere. Og spild af skatteborgernes penge. Sådan lyder en skov af anklager fra ledige, der har gennemgået jobsøgnings- og vejledningskurser hos private firmaer og fortalt Politiken om deres erfaringer. Firmaerne løser opgaven for Arbejdsformidlingen (AF), der ifølge den nye arbejdsmarkedsreform 'Flere i arbejde' skal sende de ledige på kursus, når de har været uden arbejde i tre måneder. Sådan har det været siden 1. januar i år, og nu begynder resultaterne af reformen at vise sig i praksis. 'Bevidstløst' »Det er bevidstløst per automatik at tvinge alle ledige i jobklubber, der for mange er langt under niveau. Det spilder den lediges tid og det offentliges penge, og reformen får ikke den ønskede effekt«, siger Rikke Birn, der er 40 år og har arbejdet som arkitekt i 13 år. Syv af hendes 16 medkursister er enige og har skriftligt klaget til AF over kurset. »Det er som at sætte ledige i børnehave, og eksterne aktører lukrerer i stor stil på ordningen - en moderne form for grøftegraveri«, siger Rikke Birn med henvisning til den ørkesløse aktivering fra 1990'erne, som den nuværende regering netop vil gøre op med. Retsløse tilstande Rikke Birn har fået sine dagpenge tilbage. Akademikernes a-kasse bakker op om hendes kritik af forløbet. Som andre a-kasser har gjort i tilsvarende tilfælde. Men de kan ikke stille noget op over for de private kursusudbydere. Det kan kun AF, og det er et problem, mener både a-kasser og fagforeninger. »En udbyder kan sanktionere mod vores medlem, men vi har ingen modtræk. Det forekommer mig, at der er retsløse tilstande og gang i et magtmisbrug. Man skiller sig af med kritiske kursister - for de kunne jo åbne øjnene hos andre - og scorer kassen på resten«, siger Anna Pålsson, faglig sekretær i Ansatte Arkitekters Råd. AF nedtoner AF nedtoner problemet. De tre regioner, som Politiken har talt med, siger samstemmende, at de private firmaer ikke har ret til at bortvise kursister, og at det heller ikke sker ofte. Ultimativt kan AF afbryde samarbejdet, men som regel klares ballade gennem dialog mellem parterne. Den giver Lars Vedel ikke meget for. Han arbejder som konsulent i Erhvervssprogligt Forbunds a-kasse og har oplevet »mange« klager. »AF dækker af for ikke at indrømme, at de har købt noget lort. For så siger de jo samtidig, at de ikke har gjort deres arbejde ordentligt. Men a-kasserne skal også gribe i egen barm. Selv om AF formelt har myndighedsforpligtelsen, har de ikke ressourcerne til at følge op - der må vi træde til som medlemmernes advokater«, siger han. 'Negativ adfærd' I Rikke Birns tilfælde forestod Teknologisk Institut (TI) undervisningen for AF. »Aggressiv og negativ adfærd«, lyder hovedbegrundelsen for hendes bortvisning. Det dækker over et skænderi om kursets faglige niveau med en vikar. I et efterfølgende brev til AF skriver holdkammerater, som overværede episoden: »Da episoden kort kan betegnes som en gensidig meningsudveksling (...) finder vi bortvisningen helt ude af proportion. At Rikke Birn har forholdt sig kritisk til jobklubben, er muligvis rigtigt, men på det punkt adskiller hun sig ikke fra sine medkursister«. 80 procent tilfredse Hos TI er sektionsleder og kursusansvarlig, Henrik Mostrup, ikke stolt. »Jeg er ked af, at vi er havnet i den situation, for vi vil meget gerne fremstå som en troværdig udbyder på området, og det mener jeg også, vi er. Vi har samarbejdet med AF i 15 år, og det her er en absolut undtagelse«, siger han. TI gennemfører jobklubber for hundredvis af akademikere og henviser til evalueringer, hvor 70-80 procent af kursisterne udtrykker tilfredshed.