Tusinder af butikker, restauranter og virksomheder, der producerer fødevarer, slap sidste år for at få besøg af landets fødevaremyndigheder, der ellers skal undersøge, om fødevaresikkerheden er i orden. Har ikke råd Fødevaredirektoratet havde simpelthen ikke råd til at sende folk ud til de mange virksomheder, fordi direktoratet har brugt 90 millioner kroner og over 30.000 arbejdstimer på at bekæmpe fjerkræsygdommen Newcastle disease, som er ufarlig for mennesker. Alene på en hønsefarm på øen Sejerø har Fødevaredirektoratet brugt over 20 millioner kroner på at gøre rent efter fjerkræsygdommen. Men Sejerøsagen er blot én af i alt 135 tilfælde af Newcastle disease, der sidste år ramte danske erhvervs- og hobby-fjerkræavlere. Kritik af direktoratet Og de mange tilfælde af sygdommen lagde sidste år så stort beslag på fødevareregionernes arbejde, at Fødevaredirektoratet får kritik af Fødevarekontroludvalget. »Finansieringen af Newcastle disease-krisen i 2002 viste endvidere, at kravet om at prioritere særbevillingerne og gebyrbelagte områder medførte, at der gik ressourcer fra den generelle fødevarekontrol. Dette finder Fødevarekontroludvalget er utilfredsstillende«, hedder det i en rapport fra juni om direktoratets kontrol med fødevarer i 2002. Boel: Ingen nævneværdig betydning Opgørelser fra direktoratet viser, at fødevareregionerne kun nåede 8 ud af hver 10 kontrolbesøg, som de skulle have udført i 2002. I et svar til Folketinget afviser fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) dog, at det har haft nævneværdig betydning for fødevaresikkerheden, at regionerne ikke har udført de opgaver, de skulle. Hun forsvarer prioriteringen med, at Fødevaredirektoratet ifølge EU-regler er forpligtet til at bekæmpe Newcastle disease. Dyre restriktioner på eksport De 90 millioner kroner, som staten har brugt på at bekæmpe Newcastle disease, er blandt andet gået til rengøring af stalde, destruktion af titusinder af høns og erstatning til landmænd, der har lidt tab, fordi der blev indført beskyttelseszoner omkring de gårde, der blev ramt af sygdommen. Samtidig skønner Det Danske Fjerkræråd, at sygdommen har kostet erhvervet et tilsvarende beløb, blandt andet fordi der blev lagt restriktioner på eksport.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.