Danmark skal arbejde for et loft over EU's støtte til landmænd. Det kræver et flertal i Folketinget, efter at Politiken fortalte, at 107 danske storbønder som baron Otto Reedtz-Thott og milliardær Alex Brask Thomsen hvert år får hektarstøtte på over en million. Og at næsten halvdelen af den danske del af støtten går til de 13 procent af landmændene med de største jorder. I strid med unionens målsætninger Hektarstøtten er dermed ifølge eksperter i landbrugspolitik ikke blot skadelig for udviklingslandene og for EU's økonomi og miljø, men også i strid med unionens egne sociale målsætninger om at hjælpe små og mellemstore brug. »De små brug skal tilgodeses mere«, fastslår formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti, der ligesom den øvrige opposition kræver, at fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) presser på i EU for et loft over støtten. Dansk Folkeparti mener som blandt andet Socialdemokratiet, de radikale og SF, at endemålet er en total afkobling af »den tåbelige og skadelige landbrugsstøtte«. »Men som led i den proces vil det være fint, at man laver en intern omfordeling af hektarstøtten, så de store tilgodeses mindre og de små mere«, siger SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. De gør ikke noget Også tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) mener, at regeringen nu må lade ord følge af handling: »Statsministeren og fødevareministeren agerer lidt ligesom landbrugets top. De siger, at landbrugsstøtten skal afskaffes, men de gør ikke rigtig noget«, siger hun. Det afviser Fischer Boel: »Vi kæmper fra dansk side for en generel afvikling af støtten, og det ser ud, som om man er parat til at se på det i 2006-2007«, siger fødevareministeren. Hun fremhæver, at EU fra 2005 giver 3-5 procent ekstra støtte til de helt små landmænd, der får under 5.000 euro (ca. 37.500 kr.) årligt. »Og et øvre loft har også været på dagsordenen, men de større EU-lande med store landbrug afviste det meget hurtigt. Men hvis Folketingets partier vil drøfte et loft, vil jeg selvfølgelig gerne lytte«, lover Mariann Fischer Boel. EU's landbrugsstøtte udgør i alt godt 400 milliarder kroner - næsten halvdelen af unionens totale budget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand