'Kemiske Erkki' vandt over 'Miljø-Margot'. Ingen i Bruxelles eller resten af Europa var i tvivl, da EU-kommissionen onsdag fremlagde udkastet til ny kemikalielovgivning. Der var masser af eksempler på, at den finske industrikommissær Erkki Liikanen havde fået sin vilje i slagsmålet med den svenske miljøkommissær Margot Wallström. Reduceret antal stoffer omfattes af krav I Wallströms oprindelige forslag skulle 30.000 kemikalier omfattes af de nye krav om sikkerhedsinformation til forbrugerne - nu er man nede på 10.000. Standarderne gælder ikke importerede varer. Og en række stærkt problematiske stoffer, der findes i dagligdags produkter, er ikke omfattet af kravet om at erstatte med mindre skadelige stoffer. Det gælder for eksempel formaldehyd, mistænkt for at være kræftfremkaldende, der tilsættes tekstiler for at få dem til at krølle mindre. Og de hormonforstyrrende ftalater, der bruges som blødgørere i blandt andet legetøj. 'Til at græde over' »Det er til at græde over«, konkluderer civilingeniør Jacob Hartmann fra Greenpeace, der som hovedparten af EU's miljøorganisationer mener, at »det visionære udkast fra miljøkommissæren er udvandet sønder og sammen«. En ny rapport fra Greenpeace viser, at hormonforstyrrende stoffer kan genfindes i menneskekroppe, i kvinders brystmælk og helt frem til navlestrengen hos gravide. Man fandt stoffer, der kan skade sædkvaliteten, i en lang række baby- og børneprodukter, især i Disney-pyjamasser. Forbrugerrådet: Utilgivelig forringelse Miljømedarbejder i Forbrugerrådet Mette Boye kalder det nye udkast for »en utilgivelig forringelse«. Danmarks Naturfredningsforenings præsident Poul Henrik Harritz siger, at man »har vendt det døve øre til titusindvis af bekymrede EU-borgere«. Og generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen, mener, at »der skal gøres meget mere for at beskytte mennesker, dyr og miljø mod farlige kemikalier«. Konkurrencehensyn Dansk Industri (DI) er blandt de få, der mener, at der er mere end små fremskridt i forslaget. »Industri og borgere kan ikke leve med usikkerheden omkring kemikalier, men det nytter ikke at lave noget, der er så bøvlet, at det giver store problemer for konkurrenceevnen - eller så stort, at det ikke virker fra dag ét«, siger underdirektør Frank Bill, DI. Schmidt sender forslaget i høring Miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der tidligere har været en varm fortaler for mere styr på de farlige kemikalier, sender nu forslaget i høring, »så regeringen på et solidt grundlag kan vurdere, hvilke ændringer Danmark skal presse på for at få igennem«. »Forslaget er lavet for at beskytte miljø-, sundheds- og forbrugerinteresser. Men det er vigtigt at sikre den rette balance mellem hensynet til de interesser og hensynet til industriens konkurrenceevne«, understreger ministeren i en udtalelse. SF tager sagen op Oppositionen i Folketinget er meget utilfreds, og medlem af Europaparlamentets miljøudvalg Pernille Frahm (SF) vil rejse sagen i form af en forespørgsel til kommissionen og ministerrådet. »Vil man leve op til forsigtighedsprincippet og tage hensyn til EU's snart næsten 500 millioner forbrugere, eller skal vi leve med kemikalier, indtil det bevises, at de er skadelige for sundheden?«, spørger Frahm. Industrien stod til miste omsætning - 0,1 pct. Den europæiske kemikalieindustri beskæftiger 1,7 millioner mennesker og omsætter årligt for næsten 4.000 milliarder kroner. Det var dens effektive lobbyarbejde, der for to uger siden fik Tyskland, Frankrig og Storbritannien til at gennemtrumfe, at kemikalierne skulle flyttes fra miljøministrenes til erhvervsministrenes bord. Årsagen til industriens massive pres var, at den med den oprindelige plan ville miste cirka 0,1 procent af sin omsætning.