Mejerigiganten Arlas uhørt store prisstigninger på mælk får nu et flertal uden om regeringen til at kræve stramninger af konkurrencelovgivningen over for virksomheder med monopol på et produkt. Arla sælger mere end ni ud af ti liter frisk mælk til danske forbrugere, og som beskrevet i Politiken de senere dage har mejeriet udnyttet sin totale markedsdominans til at hæve priserne langt mere end forbrugspriserne i øvrigt - uden at betale landmændene mere for mælken. Små mejerier råber op Små mejerier forsøger fra tid til anden at råbe op om, at de bliver trådt under fode af giganten. Og hidtil har den tunge bevisbyrde ligget på David, men nu skal den væltes over på Goliat. »Som Arla agerer nu - over for kantiner, sygehuse, plejehjem og almindelige forbrugere - må vi have ændret det, så der bliver omvendt bevisbyrde. I konkurrencespørgsmål må Arla bevise, at sådan er det ikke«, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne barsler med et større udspil, der både omfatter omvendt bevisbyrde og sætter grænser for, hvor stor en markedsandel en enkelt virksomhed overhovedet må besidde. »Vi må sørge for, at det faktisk er Arla, der skal fortælle, at de opfører sig ordentligt. Det andet er spørgsmålet om at sætte en grænse for, hvor meget en bestemt virksomhed må fylde på markedet. Vi ved, at der er opstillet sådan nogle grænser i andre lande«, siger fødevareordfører for S, Ritt Bjerregaard. Forslaget er radikalt og bryder med traditionel erhvervsregulering i Danmark, men både Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten bakker begge elementer op. Det virker i USA »Opsplitning af selskaber, når de kommer for tæt på monopol, virker direkte og effektivt. Og vi ved fra eksempelvis USA, at en sådan bestemmelse i loven kan gennemføres rent praktisk«, siger Enhedslistens fødevareordfører Keld Albrechtsen. Parterne peger samstemmende på, at mælkemonopolet langtfra er enestående. Inden for for eksempel slagteri, sukkerproduktion og bryggeri indtager mastodonter som Danish Crown, Danisco og Carlsberg positioner, der ligner Arlas. Til skade for forbrugerne »Konkurrencelovgivningen ligger i bund internationalt, og fordi vi har så dominerende virksomheder på fødevareområdet, er det et af de områder, hvor man ser det tydeligst - til stor skade for forbrugerne, som får for høje priser, for ringe vareudbud og for lidt produktudvikling«, siger SF's fødevareordfører, Jørn Jespersen. Han ønsker også at præcisere konkurrencestyrelsens kompetence over for monopolerne. Virksomhederne skal have pligt til at anmelde deres principper for rabatter og levering, og konkurrencemyndighederne skal på den baggrund kunne stoppe prisstigninger eller kræve prisnedsættelser. Det har Konkurrencestyrelsen ifølge direktør Finn Lauritzen forsøgt to gange, men det var umuligt med den nuværende lov i hånden. Oppositionspartiierne er enige Endelig er oppositionspartierne enige om at give små virksomheder bedre mulighed for at udfordre monopolet ved at gøre det lettere og billigere for landmændene at skifte mejeri. I dag binder Arla gennem sine leverandørkontrakter landmændene til sig i op til to år. Brydes kontrakten koster det en stor bod. »Små mejerier får jo ingen nye leverancer, hvis de skal sige til kunderne, at de må vente 25 måneder. Og den eneste sorteper i det her er forbrugerne«, siger Christian H. Hansen (DF).