Spiller man enkle computerspil som hjerterfri eller solitaire i løbet af arbejdsdagen, kan det øge både effektivitet i den resterende arbejdstid - og arbejdsglæden. Det konkluderer hollandske forskere fra universitetet i Utrecht efter at have studeret arbejdsmønsteret hos 60 ansatte i et forsikringsfirma. Forskerne tog udgangspunkt i, at mange større arbejdspladser i udgangspunktet blot forbyder de ansatte at bruge de simple spil, der ellers følger med f.eks. Windows. Ud fra devisen, at spil arbejdstiden blot spilder de ansattes tid. Men der eksisterer meget lidt forskning i, hvordan spilleriet rent faktisk påvirker indsatset, påpeger lederen af den hollanske undersøgelse, Jeffrey Goldstein. Under det en måned lange forsøg fik de 60 ansatte at vide, at de måtte spille i op til en time hver dag. Og at de selv måtte beslutte, hvornår på dagen de ville spille. De ansatte skulle notere både deres spillevaner og stemning i forhold til arbejdet ned i løbet af forsøget. Samtidig blev deres arbejdsindsats og holdning til arbejdet løbende målt. Foreløbige resultater »De grupper, der spillede, viste fremskridt i forhold til begge mål«, siger professor Goldstein til BBC's netavis. Han mener en forklaring kan være, at når de ansatte får lov at spille oplever de større indflydelse på deres arbejdsdag. Det øger arbejdsglæden. Professor Goldstein sammenligner på baggrund af forsøget de enkle computerspil med en kaffepause. Han advarer dog mod at tro, at andre mere komplicerede computerspil vil have samme effekt på arbejdsindsatsen - og arbejder videre med sin forskning i spil på jobbet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen