180.643 personer er i dag på efterløn, og trods efterlønsreformen i 1998 bliver der stadigt flere, der vælger ordningen. Men der er vidt forskellige grunde til at vælge at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, fremgår det af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO's nyhedsbrev A4. Ønske om mere tid 60 procent af de efterlønsmodtagere, der kommer fra beskæftigelse, vælger ordningen for at få mere tid til sig selv. Blandt de efterlønsmodtagerne, der kommer fra ledighed, er det kun hver femte, der forlader arbejdsmarkedet frivilligt. Nedslidning spiller også ind, når man vælger at gå på efterløn, men er ikke en afgørende faktor for alle. Hos de ufaglærte er det 32 procent, der går på efterløn, når de er fysisk nedslidte. Hos funktionærerne gælder det kun 11 procent. »For dem med gode job er efterlønnen en attraktiv og lystbetonet mulighed for at begynde den tredje alder tidligt. For de ledige og de nedslidte er efterlønsordningen en nødvendighed«, siger Jon Kvist, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet til Ritzau. Skævhed i ordningen Søren Bo Nielsen, der professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København, mener, at undersøgelsen peger på, at der er en skævhed i ordningen. »Man kan sige, at halvdelen af dem, der går på efterløn, er slidt eller på anden vis tvunget ud af arbejdsmarkedet. Omvendt er der så den anden halvdel, der frivilligt forlader arbejdsmarkedet, og det er ganske mange«, siger han. Problematisk at arbejdsduelige stopper I år regner staten med udgifter på 22,4 milliarder kroner til efterløn. Indtægterne til at betale for efterlønnen kommer blandt andet fra de 30-35-årige med ejerbolig og børn, og det er problematisk, mener Søren Bo Nielsen. »Jeg har ikke et problem med, at sunde og raske mennesker stopper tidligt på arbejdsmarkedet - hvis de vel og mærke betaler for det selv«, siger Søren Bo Nielsen. Har slået fejl Nils Groes, forskningschef ved Amterne og Kommunernes Forskningsenhed, mener, der er en skævhed i efterlønsordningen. »Hvis formålet med efterlønnen alene var at sikre de nedslidte og svageste, så er det slået fejl«, siger han.