»Let it snow, let it snow, let it snow«.
Informationschefens milde sangrøst vælter ud af telefonrøret, da han ringer op til Politiken.
Dansk Supermarkeds ansigt og stemme udadtil, Poul Guldborg, ringer for at fortælle, at medarbejderne i Dansk Supermarked alligevel godt må have nissehue på.
I går fortalte han til flere medier, at nissehuerne var blevet forbudt i Netto, Bilka, Føtex og Tøj og Sko, som et led i kædens almene forbud mod hovedbeklædning. 'En misforståelse'
Et forbud der blev skrevet ned i forbindelse med, at en række muslimske piger ønskede at bære tørklæde på hovedet, som deres religion foreskriver det.
»Det jeg sagde i går beroede på en misforståelse. Man må godt have nissehuer på i vores butikker«, fortæller Poul Guldborg efter at have afsunget et helt vers af den amerikanske julesang. Hvorfor er I vendt på en tallerken?
»Vi er sådan set ikke vendt på en tallerken, det er bare mig, der ikke fik sagt det rigtige. Og det er jo mit problem. Nu vil jeg gerne slå fast at, nissehuer er en tradition i vores butikker, som vi ikke vil pille ved«. 'Chef udtalte sig på eget initiativ'Men flere af jeres medarbejdere havde fået besked på, at nissehuer var ulovlige på grund af beklædningsreglementet.
Hvordan er det gået til, hvis det ikke har været jeres holdning?
»En enkelt chef i en af vores kæder var på eget initiativ gået ud og havde fortalt det til en række af sine butikker. Nu har virksomheden så haft mulighed for at granske hvad vores holdning egentlig er, og den er altså så, at man godt må have nissehuer på i julemåneden. Vi betragte det ikke som hovedbeklædning som sådan, men som en del af vores juleudsmykning«, siger Poul Guldborg. Afventer dom
I Politiken onsdag nævnede informationschefen flere gange, at Dansk Supermarked ville have ens regler for alle. Hvordan hænger det sammen, at man tillader nissehuer som en dansk tradition, mens man til gengæld forbyder muslimske hovedtørklæder, som er en muslimsk tradition?
»Det vil jeg gerne vente med at udtale mig om, til der er faldet en dom«, siger Poul Guldborg og refererer til, at Øster Landsret i morgen skal beslutte, om det er ulovligt, at dansk Supermarked har afskediget en muslimsk pige, fordi hun nægtede at tage sit hovedtørklæde af.
En dom der, uanset udfaldet, forventes at blive anket til Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























