Ordet Brugsen og den kortere form Brugs er registreret som ordmærke af FDB, nu COOP, og brugen af ordene er så indarbejdet som varemærke, at det af almenheden opfattes som synonymt med FDB. Det tilkendegav Sø- og Handelsretten fredag i en dom mod otte foreninger, der ønskede at beholde brugsnavnet, selv om de ikke længere er medlemmer hos FDB, men hos konkurrenten SuperBest. Ret til navn gået tabt Brugsforeningerne i Slangerup, Tune, Harlev, Gundsølille, Tikøb, Lynge-Uggeløse, Hornslet og Hvalsø havde i en periode stillet deres medlemskab af FDB i bero og har siden meldt sig helt ud med virkning fra den 1. januar 2002. Fra den dato har de været uberettiget til at bruge navnet Brugsen og forkortelsen Brugs med mindre de får lov af FDB/COOP, hedder det i Sø- og Handelsrettens afgørelse. Retten anerkender, at FDB har haft Brugsen som et registreret ordmærke siden den 15. april 1961, og at der i perioden 1948 til 1961 skete en omfattende annoncering både centralt og lokalt for at slå navnet fast i danskernes bevidsthed. Grov overtrædelse Og alt i alt finder retten, at navnet Brugsen er stærkt indarbejdet som varemærke. »De sagsøgte brugsforeninger har, efter at muligheden for såkaldt hvilende medlemskab ophørte, alle meldt sig ud af FDB og må derfor ikke bruge Brugsen uden samtykke fra FDB«, fastslår Sø- og Handelsrettens dommere. Ved fortsat at bruge FDB's skilte og typografi sammen med kendetegn fra konkurrerende kæder gør de otte brugsforeninger sig skyldige i en grov overtrædelse af markedsføringsloven. Brugsen må dog selv betale omkostninger Ifølge Sø- og Handelsrettens dommere burde FDB i sine vedtægter og kontrakter have været mere præcis med at fastsætte regler for rettighederne til navnet, og derfor kommer koncernen til at betale sine egne sagsomkostninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.