Vittigheden om at Gud skabte økonomerne for, at meteorologerne og deres vejrprognoser kunne tage sig bedre ud, blev til ramme alvor i 2003. Prognosemagernes forventninger om et moderat opsving med et par procents økonomisk vækst og stabile forhold på arbejdsmarkedet blev på ingen måde indfriet. Tværtimod gik den økonomiske vækst helt i stå i 2003, som blev det værste år for økonomien i ti år. Den økonomiske afmatning betød også, at arbejdsløshedskøen voksede med cirka 25.000. Vis spåmand tager kritikken med ro De økonomiske vismænd var blandt dem, der havde det meget svært med at tyde krystalkuglen - en erkendelse, der ikke får vismændenes sekretariatschef Peder Andersen til at rødme. »Vi må bare erkende, at det er vanskeligt at se bare et år frem. En lære af det er, at man ikke skal tro, at man kan forudse den økonomiske udvikling så tæt, at man kan bruge de økonomiske prognoser til at regulere den økonomiske politik. Det vil være farligt«, siger Peder Andersen. Det var dog ikke de tre vise mænd i Det Økonomiske Råd, der løb med det største fejlskud for 2003. Størst fejlskud fra Jyske Bank Af de fire prognoser fra regeringen, Det Økonomiske Råd, Danske Bank og Jyske Bank, der alle blev offentliggjort tæt op mod årsskiftet 2002/03, var det Jyske Bank, der stod for det mest optimistiske bud og dermed endte med at blive den mest misvisende prognose. Økonom Klaus Kaiser fra Jyske Bank forklarer fejlskønnet med, at den økonomiske vækst i udlandet slet ikke levede op til forudsætningerne for, at der også kunne blive opsving i Danmark. Især springer det i øjnene, at der kom 25.000 flere ledige i år - ikke 8.000 færre, som Jyske Bank forudsagde. »Da væksten i udlandet svigtede, ramte det eksporten og investeringerne. Det førte til fald i beskæftigelsen«, forklarer Klaus Kaiser. Thor P.'s regnedrenge så klarest For nogen vil det sikkert være overraskende, at finansminister Thor Pedersens (V) økonomer faktisk var bedst - eller mindst dårlig om man vil - til at spå om årets gang. Som de eneste fangede Finansministeriet, at den nedgang som allerede kunne spores på arbejdsmarkedet i slutningen af 2002 ville fortsætte i 2003. Alligevel vil afdelingschef Jacob Hald fra Finansministeriet nødig udråbes som vinder: »Det er svært at sige, at nogen er markant bedre end andre. Det svære ved prognoser er at forudse de præcise vendepunkter for økonomien. Man kan sige, at det opsving vi nu taler om, er det samme, som vi har talt om hele tiden, det er bare et spørgsmål om, hvornår opsvinget manifesterer sig«. Stor optimisme Jacob Hald mener dog, at tegnene på opsvinget er klarere end tidligere, og at man derfor kan fæstne mere lid til prognoserne denne gang. »Det er svært at være en stor pessimist«, siger han og peger på, at der er klar fremgang i USA's økonomi, Asien kører med fuld skrue, mens der dog kun er lidt fremgang i Europa. »Forbruget peger op ad herhjemme. Renten er lav, der kommer skattelettelser og der er mulighed for at tage afdragsfrie lån«, siger Jacob Hald. Sikkert opsving Hos vismændene er sekretariatschef Peder Andersen også en grad mere sikker på opsvinget denne gang. »Skattelettelser giver ubetinget større købekraft for en række borgere, og det trække op. Men vi kan ikke gardere os mod midlertidige stemningsskifter og nærmest irrationelle adfærdsmønstre, som ikke kan bygges ind i vores modeller«, siger Peder Andersen. I Jyske Bank mener økonom Klaus Kaiser, at der skal lidt større ting til at slå hans prognose ud af kurs i år. »Hvis der kommer et nyt 11. september eller et olieprischok, så kan opsvinget slås i stykket. Det kan man aldrig gardere sig mod«, siger han.