Nogle uger efter, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller formelt trådte tilbage som formand for A.P. Møller - Mærsk A/S, afslører den 90-årige milliardær, at han absolut ikke agter at sætte sig selv uden for indflydelse i familiekoncernen. I en afskedshilsen i koncernbladet Mærsk Post understreger Mærsk Mc-Kinney Møller, at han »ikke forsvinder helt ud af billedet«. »Jeg forbliver Formand for Almenfonden, bevarer visse funktioner og vil naturligvis fortsat følge virksomheden«, skriver Mærsk Mc-Kinney Møller i bladet. 'En del svære beslutninger' Den nu tidligere formand, der stadig kontrollerer hovedparten af selskabets aktier, afslører også, at hans fratræden har »indebåret en del svære beslutninger«. »Mine dage har været mange. Min tid lang. Men alt har en ende. (...) Men derudover anser jeg det for et positivt skifte. Virksomheden, som er i en god gænge og har overstået en del basale ændringer, får ny kapabel formand (Michael Pram Rasmussen, red.), og den ældre træder fra. Det turde ikke være usundt, og jeg ønsker den nye Formand, Selskabet og alle medarbejdere lykke til«, skriver skibsrederen, der har det inderlige håb, at »dette vil vise sig at være en rigtig beslutning truffet rettidigt med rettidigt omhu«. Omsorg for 'kulturen' Mærsk Mc-Kinney Møller skriver videre, at han træder tilbage i fuld tillid til, at den nye ledelse »kan og vil føre A.P. Møller - Mærsk A/S videre i den siden 1904 nedlagte ånd og kultur«. I samme åndedrag advarer skibsrederen om, at der ikke må gives køb på den særlige A.P. Møllerske kultur, »således at vort navn forbliver second to none og Selskabet altid vil være respekteret og anset herhjemme og i alle de lande, hvori vi virker«. »Vort navn er vor største forpligtelse, og jeg lægger alle medarbejdere på sinde at værne om det. Det er skabt ved hr. A.P. Møllers initiativ begyndende i 1904. Omverdenen kender det og stoler på det. Det må ikke plettes«, skriver Mc-Kinney Møller. 'Udsøgte personligheder' Han betegner i afskedssalutten medarbejderne som A.P. Møllers næststørste aktiv - altså efter navnet - og benytter lejligheden til at udtrykke sin taknemmelighed for de »udsøgte personligheder«, han har haft fornøjelsen at dele arbejdet med, herunder de forretningsmæssige forbindelser og myndigheder, der har vist selskabet tillid. Afskedssalutten kommer kun en lille måned efter, at Mærsk Mc-Kinney Møller formelt forlod formandsposten i det nyfusionerede selskab A.P. Møller - Mærsk A/S. Rederens farvel kom præcis et år efter, at han satte gang i arbejdet med at fusionere de to A.P. Møller-selskaber, Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet 1912 til ét selskab, helt i de nye erhvervstiders ånd.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen