Udsigten til HT's sorte boks i gråvejr var mere interessant end pressemødet på femte etage i Dansk Industris (DI) domicil på Rådhuspladsen i København. Administrerende direktør i DI, Hans Skov Christensen, ironiserede selv over de luftige meldinger, da DI tirsdag sammen med lønmodtagernes topforhandlere skød forhandlingerne om en ny overenskomst for privatansatte i gang. »Nu har vi redegjort præcist og fyldestgørende for, hvad vi vil. Og vi vil med lige så stor præcision svare på spørgsmål, hvis der skulle være nogen«, sagde han med et smil efter få minutters gennemgang af forhandlernes krav. Ingen detaljer Lønmodtagersiden rejser selvfølgelig krav, men ingen rykker ud med detaljer eller smertegrænser i fuld offentlighed. Samtidig ligger det mere end almindeligt i luften, at parterne denne gang vil strække sig langt for at blive enige. Den økonomiske afmatning med stigende arbejdsløshed til følge lægger en naturlig dæmper på lønmodtagernes ambitioner. 'Der er råd til forbedringer' Thorkild E. Jensen, formand for både Dansk Metal og forhandlingsfællesskabet CO-Industri, der er modpart til DI, sagde dog: »Der er råd til forbedringer i overenskomsten. Danmark har fortsat en produktivitetsstigning, der ligger over udviklingen i eurolandene. Virksomhederne har haft en god indtjening i den seneste tid«. Hovedkravene fra CO-Industri, der repræsenterer 320.000 mennesker, lyder på øget pensionsindbetaling, mere i løn, længere perioder med fuld løn under sygdom og barsel og højere løn til lærlinge. Rituelle svar Adspurgt hvor store lønforbedringer, han forestiller sig, der bliver plads til, svarede Thorkild E. Jensen: »Nu går vi jo i gang med forhandlingerne, så det vil jeg ikke præcisere«. Hans Skov Christensen replicerede lige så rituelt. »Danske virksomheder har haft det sværere de sidste år, derfor er det helt nødvendigt, at vi er realistiske. Det er i længden selvmord at have højere omkostningsudvikling end de øvrige eurolande. Vi kan ikke forestille os at indgå en overenskomstaftale, der flytter produktion ud af Danmark«, sagde han. Hug til regeringen Arbejdstid og kravet om løn under barsel ser på forhånd ud til at blive de helt centrale temaer i forhandlingerne. Og her var der hug til regeringen fra begge sider af bordet for at møve sig ind over parternes domæne. Det gælder både den centrale barselsfond, som politikerne truer med at gennemføre, hvis ikke parterne selv gør det, og tankerne om en timebank, hvor folk kan spare timer op fra perioder, hvor de arbejder meget til perioder, hvor de ønsker at arbejde mindre. DI har i forvejen oprettet en barselsfond, som udligner de 6.100 medlemsvirksomheders udgifter, og hverken de eller CO-Industri vil vide af en barselsfond, der går på tværs af brancherne. Total fleksibilitet Hvad arbejdstid angår, afviser DI en centralt styret timetællermodel, men lægger i øvrigt op til total fleksibilitet. »Arbejdsmarkedet er ikke 8-16, men alle de tidspunkter på døgnet, hvor andre har brug for at kommunikere med os. Samtidig er fuld udnyttelse af produktionsapparatet nødvendigt«, sagde Skov Christensen. Thorkild E. Jensen afviste at kommentere arbejdsgivernes krav om, at medarbejdere skal producere på alle tidspunkter af døgnet uden ekstra genetillæg. Hvor mange år, den kommende overenskomstaftale skal strække sig, var ingen af forhandlerne meddelsomme om. Den gamle har løbet i fire år, og det luftede Jensen »måske er for lang tid«, mens Skov Christensen sagde, at »skal alle krav med, er fire år måske ikke nok«.