Selv om der er brug for flere penge til forskning, er det en dårlig ide at oprette en helt ny forskningsfond til formålet, mener de økonomiske vismænd. Og pengene til forskningen kan heller ikke bare hentes fra beskatningen af nordsøolien - olieskatten skal nemlig gå til gældsafvikling, hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen. Derimod bør der findes flere penge til forskning ved at gennemføre besparelser andre steder i den offentlige sektor, mener vismændene. »Det er klart, at det kræver kompenserende besparelser andre steder på de offentlige budgetter, hvis regeringen opprioriterer udgifterne til forskning. Ellers går det ud over den langsigtede holdbarhed i finanspolitikken«, siger overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet. Nødvendigt med ekstra 800 millioner i besparelser Vismændene mener, at regeringen skal finde besparelser på de offentlige budgetter på op til 800 mio. kr., hvis der skal være råd til at give forskningen det løft, regeringen har lanceret. Det er uacceptabelt for samfundsøkonomien at hente pengene til de øgede forskningsbudgetter i en ny forskningsfond på 16 mia. kr., som regeringen vil opbygge af oliepenge fra Nordsøen de næste otte år. Peter Birch Sørensen henviser til, at regeringens egen langsigtede økonomiske plan - den såkaldte 2010 plan - har som målsætning at halvere den offentlige gæld frem til 2010. Det var netop aftalt, at ekstraindtægter på ca. to mia. kr. årligt fra beskatningen af nordsøolien skulle gå til at nedbringe gæld. Oliepenge går til forskningsfond Nu lægges der i stedet op til, at oliepengene flyder ind i den nye forskningsfond. Det årlige afkast fra fonden skal gå til målrettet forskning i højteknologi - 100 mio. kr. det første år, stigende til 800 mio. kr., når fonden er fyldt helt op med penge om otte år. Finansminister Thor Pedersen (V) udtalte i fredags, at man bare kan sælge statslige aktiver som Post Danmark eller DONG, hvis der kommer til at mangle penge i sidste ende. Men den går heller ikke, mener overvismanden. »Det svarer til at sælge ud af arvesølvet for at få råd til de daglige udgifter. Salg af statslige aktiver bør i princippet gå til at nedbringe statsgælden, ellers udhuler man statens formue. Så jeg er ikke enig i, at man kan finansiere et løft i de offentlige udgifter med et engangssalg af statslige aktiver«, siger Peter Birch Sørensen. Vismænd ikke glad for forskningsfond De økonomiske vismænd anbefalede i foråret en styrkelse af den offentlige forskning, og den anbefaling står man ved, men selve konstruktionen med en ny forskningsfond rynker vismændene på næsen af. »Det kan undre os, at man laver en ny cigarkasse inden for forskningen, når ambitionen netop har været at rydde op i de mange cigarkassesystemer«, siger han og påpeger, at der jo er oprettet et nyt strategisk forskningsråd, som skulle sikre en opprioritering af forskningen og sikre, at grundforskningen blev kanaliseret over i anvendt forskning og omsat til noget, der kunne fremme den erhvervsøkonomiske udvikling. »Derfor kan det virke, som om politikerne vil sikre sig, at pengene går til nogle ganske bestemte forskningsområder i stedet for at overlade det til de nye eksperter i det strategiske forskningsråd at vurdere«, siger Peter Birch Sørensen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har selv nævnt nanoteknologi, biotek, it og telekommunikation som vigtige forskningsområder.