»Har jeg vundet? Det lyder helt fantastisk, men jeg har nu også hele tiden syntes, det var en ren bondefangerparagraf, Eurocard bruger«. Lettelsen var til at føle på hos Gunnar Rasmussen, da han torsdag fik at vide, at han i Højesteret har vundet en stærkt principiel sag mod kreditkortudbyderen Eurocard. Ikke alene slipper Gunnar Rasmussen nu for at betale 120.000 kroner tilbage til Eurocard, han har også medvirket til at sikre, at Eurocards øvrige 75.000 danske firmakortkunder ikke kommer til at hæfte for tusindvis af kroner. Troede det var en misforståelse Som tidligere økonomichef i den konkursramte it-virksomhed Infoteam A/S i Vallø ved Køge fik Gunnar Rasmussen et chok, da Eurocard via Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) for fire år siden bad ham om at indbetale cirka 80.000 kroner, han havde trukket på sit firmakort. Selv om pengene var brugt helt regulært på rejser og restaurationer i firmaets tjeneste, havde Gunnar Rasmussen - ligesom alle andre indehavere af et Eurocard - skrevet under på, at han var indforstået med at hæfte for gælden, hvis arbejdsgiveren gik konkurs. I starten troede Gunnar Rasmussen, at der var tale om en misforståelse. Klare nederlag ved to instanser Men efter to klare nederlag i henholdsvis byretten og senest i Østre Landsret i juni sidste år blev den tidligere økonomichef en hel del klogere. Og 120.000 kroner fattigere, kunne man tilføje; de oprindelige 80.000 kroner havde nemlig trukket over 20 procent i rente om året. Af Eurocards kortbestemmelser fremgår det, at det er op til kortindehaveren selv at føre bevis for, at han ikke havde nogen viden om, at konkursen var på vej. »Det er jo helt absurd, at det er medarbejderen selv, der skal bevise, at han ikke vidste noget om en konkurs. Hvordan skulle man kunne gøre det«, siger Gunnar Rasmussen, der i dag arbejder i en mindre sjællandsk it-virksomhed. Konkurs over nat I Infoteam kom konkursen næsten over nat, da den største kunde, A.P. Møller-værftet Lindø, pludselig afviste at betale en faktura. Dagen efter den besked gik Infoteam konkurs. »Det var et chok for os alle sammen, at det kunne ske. Men for mig personligt var det et endnu større chok, at Eurocard krævede de penge, jeg havde hævet på kortet, retur. Det var jo firmaets udgifter«, siger Gunnar Rasmussen. I første omgang skrev Gunnar Rasmussen et brev til PBS, hvor han kortfattet afviste kravet, og regnede så egentlig med, at sagen var slut. Men PBS og Eurocard gav ikke op. I foråret 2000 blev Gunnar Rasmussen indstævnet for retten i Taastrup. Og tabte sagen med et brag både der og senere i landsretten. 3-2 i Højesteret I modsætning til både byretten og landsretten kunne Højesteret imidlertid ikke se det rimelige i Eurocards bestemmelser. I en meget principiel dom, der blev afsagt torsdag, mente to af de fem dommere således, at vilkåret om, at ansatte hæfter for firmaets gæld, skal forkastes. De tre øvrige dommere mente alle, at bevisbyrden påhviler kortudstederen, det vil sige PBS, og ikke indehaveren af kortet. Da en af de tre ikke mente, at PBS havde løftet bevisbyrden tilfredsstillende, vandt Gunnar Rasmussen, der var sekunderet af HK, sagen med dommerstemmerne 3-2. »Efter min mening betyder dommen, at pengeinstitutterne komme til at ændre kortbestemmelser for alle firmakort. Højesteret siger klart, at det ikke er den ansatte selv, der skal løfte bevisbyrden, og derfor må ordlyden skrives om«, siger Gunnar Rasmussens advokat Jacob Goldschmidt. HK: Risiko indsnævret Lederen af HK's juridiske afdeling, Lars Kristiansen, mener, at risikoen ved at bruge firmakort nu er »snævret ganske væsentligt ind«. »Det er meget glædeligt, at det nu er konstateret, at det er PBS, der har bevisbyrden i den slags sager. Var resultatet faldet ud til anden side, havde vi ikke haft andet valg end at advare vores medlemmer imod at bruge arbejdsgiverens kort«, siger Lars Kristiansen, der nu forventer, at PBS skriver sine kortbestemmelser om. PBS' advokat Poul Bostrup erkender, at sagen er tabt, og at Højesteret har tilsidesat den bevisbyrde, Eurocard har skrevet ind i bestemmelserne. »Vi vil selvfølgelig efterleve Højesterets dom. Nu vil vi sammen med PBS vurdere dommens præmisser og se, om der er noget, der skal ændres i bestemmelserne«, siger Poul Bostrup.